Uddrag fra Claus Dalbys bog "Min krukkehave".

For mange er haverummet blevet en del af boligen, og derfor skal det også være hyggeligt at opholde sig ude. Denne hygge kan skabes med krukker. På terrassen og rundt omkring i haven kan man lave grønne oaser. Krukkevæksterne er meget velegnede til at gøre en flise- eller bro­stensbelagt flade venligere og mere indbydende. Det er netop modsætningen mellem den golde belægning og de frodige planter, der giver stemning. Den tid, hvor man kun havde en stor terrasse foran huset, er ved at være forbi. I dag har de fleste fundet ud af, at det er oplagt med små siddepladser rundt omkring i haven. Alt efter årstiden skal der være mulighed for at finde sol eller skygge. Her skal selvfølgelig helst være et par stole og måske et bord samt en gruppe krukker. På den måde skabes små blomstrende øer. Ved husets ind- og udgangspartier skal der selvfølgelig også være krukker. Det er jo dér, vi oftest færdes, og husets gæster bydes smukt velkommen.

»En svale gør ingen sommer«. Nej, for at fungere skal en sammensætning af krukker bestå af mindst fem-syv krukker. Helst et ulige antal, så bliver kompositionen pænest. For at opnå et spændende udtryk er det godt med ni­veauforskelle, og det kan skabes på flere måder. Det mest oplagte er at bruge krukker med forskellig højde og drøjde. Arrangeres krukkerne op mod en mur, kan man hæve de bageste med mursten, små fliser, omvendte krukker, kasser eller lignende. Dette skal selvfølgelig gøres på en måde, så de foranstående krukker dækker.

Har man en trappe, er det nemt at placere krukkerne i forskudte niveauer – på den måde træder de tydeligere frem. I mangel af en trappe kan man som nævnt tidligere selv lave et arrangement ved at placere gamle trækasser oven på hinanden. Blomsterhandlere sælger ofte gamle frugtkasser, og de er meget velegnede. Man må blot være opmærksom på, at de sjældent holder mere end en enkelt sæson uden døre.

Et udeareal bliver først rigtig bekvemt, hvis det deles ind i små rum, og her er krukker velegnede til at skabe grønne vægge. Lige uden for køkkenet har vi en terrasse med aftensol. Den støder op mod drivhuset, der fint danner en væg, og »taget« udgøres af en ca. fire meter høj spidsløn. Men til de andre sider var terrassen åben og virkede ikke intim. Derfor kom jeg på at placere to plantereoler langs den ene frie side. Hidtil havde de bare stået i drivhuset, men de kom meget mere til deres ret, da de blev flyttet ud under åben himmel. Jeg fandt reolerne for nogle år siden på en havetur til Sydengland og faldt straks for topstykkerne, der består af gamle jernsengegavle. Ganske simpelt, og netop derfor så virkningsfuldt. Nu står reolerne ude hele året, og rusten gør dem kun kønnere. For enden af drivhuset anbragte jeg et gammelt træbord, dækket med en zinkbakke for at få krukkerne op i øjenhøjde. Det giver en helt anden oplevelse, end når planterne står på jorden. Overfor, vinkelret på reolerne, stillede jeg så to vaskebænke, ligeledes med zinkbakker over. Bakkerne, der har 3-5 cm høje kanter, får jeg fremstillet hos en smed, og udgiften er til at overse.

Du kan læse mere om "Min krukkehave" her.

På www.clausdalby.dk kan du læse om Claus Dalbys bøger, tv-udsendelser, åben have, havens historie og meget mere.