Uddrag fra Claus Dalbys bog "Drivhusdrømme".

Selv om denne bogs sigte først og fremmest har været at vise en række meget forskellige drivhuse, opført og bygget af mennesker med stor idérigdom, er det også på sin plads at fortælle lidt generelt om drivhuse.
Der er i forvejen en række bøger med hovedvægten lagt på dyrkning, og dette afsluttende kapitel er da heller ikke ment som en gennemgang af alle de aspekter, der findes inden for emnet. Her må man søge speciallitteraturen.

Hvilket drivhus?

I takt med den øgede fokus på boligen og dens indretning er det en kendt sag, at interessen for haven er blevet langt større, end den har været i mange år. Det handler om at få bolig og have til at hænge sammen – at blive et hele. Om sommeren opholder man sig ude, der laves mad i udekøkkenet, og et af de nyeste påhit er en bruser, som tilsluttes vandslangen, så man også kan bade i det fri. Haven indrettes, så der er rart at opholde sig.
Hvad angår drivhuse, er vi også inde i en udvikling. I dag er drivhuset nemlig mere end blot et sted, hvor man dyrker agurker og tomater. Det handler om livsstil. Der skal være plads til et bord og et par stole, og det betyder, at huset helst ikke må være mindre end omkring ti kvadratmeter.
Denne bog viser en lang række forskellige drivhuse. Nogle er hjemmegjorte, mens andre er købt færdige. Det er altså det første valg – skal huset være unikt eller serieproduceret?

Drivhus-udstillinger

Ønsker man at orientere sig om, hvad der findes på markedet, kan det anbefales at tage på en udstilling enten i et havecenter eller på en planteskole. En anden mulighed er at besøge Byggecentrum på Hindsgavl Allé 2 i Middelfart. Der er en udendørs udstilling på omkring femten tusind kvadratmeter og en indendørs på tre tusind omhandlende stort set alt inden for bolig og byggeri.
Her er for eksempel mulighed for at se flere af Pavillon Danmarks drivhuse, som er pænt repræsenteret i denne bog. De fås i mange udførelser og størrelser. Sidehøjden på godt og vel to meter giver en god rumfornemmelse og hjælper til, at huset er forholdsvis nemt at lufte ud.
På udstillingen er der også andre drivhusfirmaer. Blandt andet Juliana, som har et stort udvalg i flere prisklasser. For nogle år siden lancerede Juliana en luksus‑drivhusserie – Juliana Premium, som er et godt hus til en fornuftig pris. En gedigen hængslet dør, kraftige profiler og nedløbsrør til opsamling af regnvand er blot nogle af fordelene sammenlignet med de mere almindelige modeller. Af andre udstillere kan nævnes Hobbydrivhuse.dk og Drivhusexperten.

Læs mere på www.byggecentrum.dk,
www.pavillondanmark.dk, www.juliana.dk,
www.hobbydrivhuse.dk og www.drivhus-experten.dk

Hvis man bor i hovedstadsområdet – eller i det hele taget – kan jeg foreslå en tur til Sverige til Svedala lidt uden for Malmö. Via Øresundsbroen er der kun ca. 40 kilometer fra København.
Her findes firmaet Classicum, der har en vældig flot og omfattende udstilling af forskellige drivhuse, væksthuse og orangerier – flere fra det samme belgiske firma, som Pavillon Danmark får deres fra. Samtidig er der også mange ideer til, hvordan drivhuset kan indrettes, og forskelligt tilbehør kan købes på stedet – for eksempel planteborde, plantereoler, redskaber, skyggegardiner og bobleplast. Et rent drivhusmekka ...
Et rigtigt solidt og holdbart hus er Linné‑huset, se til venstre. Dette hus har den samme kraftige konstruktion som de professionelle gartnerdrivhuse og desuden oplukkelige vinduer i hele husets længde. Det er ikke det mest romantiske hus at se på, men til gengæld er det kvalitet.
Der findes også drivhuse, som kan monteres op ad en mur. Det har dels den fordel, at det ikke optager så meget plads, og dels at muren virker som varmeopsamler. Om dagen opvarmes muren af solens stråler, og det nyder planterne godt af om natten. Dette princip kendes fra gamle vinhuse, se for eksempel side 37.
Er det et rigtigt orangeri, der står på ønskelisten, findes det også. Måske vil det virke lidt overvældende i en parcelhushave, men indpasset på den rigtige måde det rette sted kan det blive et spektakulært indslag med citrusplanter i krukker, flotte skærmliljer etc.
Læs mere på www.classicum.se
Fordelen ved at besøge en udstilling er, at der virkelig er mulighed for at sammenligne de forskellige modeller. Hvordan fungerer udluftningen, hvilken størrelse vil være passende, skal huset være rundt eller firkantet, hvilken farve skal det have? Det er blot nogle af de ting, man kan få svar på.

Placering

Erhvervsdrivhuse er som regel placeret med gavlene mod nord og syd, så indstrålingen formiddag og eftermiddag foregår gennem langsiderne. Det er det optimale.
Men gælder det hobbydrivhuset, er det ikke så vigtigt, om man får modne tomater 14 dage før eller siden. Derfor synes jeg, at man i højere grad skal tage hensyn til, hvor i haven drivhuset vil ligge mest harmonisk. Det er klart, at huset ikke må ligge for meget i skygge, hvis det er dyrkning, der er det vigtigste, men det er tosset at give det en plads ude midt på græsplænen, hvis det ville ligge pænere lidt tættere på huset.
Er man så heldig, at det er muligt at sætte drivhuset, så et eller flere letløvede træer tager den værste middagssol, er det absolut en fordel. Så er det sjældent nødvendigt at tænke på yderligere skyggeforanstaltninger inde i huset.
Den rumskabende faktor er også af stor betydning. Drivhusets vægge kan være med til at give intimitet udendørs, og det er slet ikke så dumt at lade drivhus og terrasse være et integreret hele og skabe miljø ved hjælp af krukker og havemøbler. Det har jeg for eksempel selv gjort i forbindelse med mit victorianske drivhus. Her fik jeg netop den hyggekrog bag huset, som jeg manglede. At drivhuset så først rigtig mærker solen i begyndelsen af marts, fordi jeg bor med skoven som nærmeste nabo, er jeg nødt til at leve med.

Byggetilladelse?

Tidligere var det således, at man skulle søge tilladelse til opførelse af et drivhus, hvis det var større end ti kvadratmeter. Men sådan er det ikke mere. I Bygningsreglementet for småhuse står der blandt andet: »Når garager, carporte, udestuer og overdækkede terrasser ikke er over halvtreds kvadratmeter, kan de opføres, uden at der først skal søges om byggetilladelse.«
Det er dog vigtigt, at man anmelder byggeriet til bygningsmyndighederne, der så kan komme med indsigelser inden for 14 dage. Hvis de to uger er gået, uden at man har hørt noget, kan man blot gå i gang. Dette gælder for drivhuse, der opføres ved enfamiliehuse i byzone.

Fundament

Når drivhusets rette placering er fundet, skal det gøres fast til underlaget. Her er det meget vigtigt, at huset kommer til at stå stabilt og helt vandret. Det må endelig ikke begynde at synke, for så risikerer man, at glassene revner.
Mange drivhusfirmaer har færdige løsninger, for eksempel et stålfundament. Dette gælder blandt andet for Juliana, der på deres hjemmeside har en fin vejledning til, hvordan fundamentet etableres. Selv om man ikke ønsker sig et fundament af stål, er det alligevel værd at kigge på hjemmesiden, fordi den også fortæller om nedstøbning etc.
Som jeg har nævnt flere gange i bogen, er det en god idé at placere drivhuset på en sokkel eller et fundament, der ikke er alt for lavt. Man kan roligt hæve et standarddrivhus både 40 og 50 cm, uden at det gør noget. Tvært imod. Et drivhus, der er for lavt, kan godt stå og »trykke« sig. Det er bedre at få lidt højde på. I stedet for en høj sokkel kan man også grave bunden ud, så man går et par trin ned. Det kan give en meget fin virkning.
Et fundament kan for eksempel være støbt, lavet af lecasten eller træ. Vælges et træfundament, er det vigtigt, at det ikke rører ved jorden, for så rådner det hurtigt. Og det kan ikke anbefales at bruge trykimprægneret træ, i hvert fald ikke hvis man vil dyrke grøntsager.
Træet kan hæves forholdsvis nemt fra jorden ved hjælp af minkklodser – betonklodser med gevindstang, hvorpå man kan bolte træet fast. Klodserne har fået deres særegne navn, fordi de bruges ved bygning af minkbure.

Du kan læse mere om "Drivhusdrømme" her.

På www.clausdalby.dk kan du læse om Claus Dalbys bøger, tv-udsendelser, åben have, havens historie og meget mere.