Uddrag fra Claus Dalbys bog "Drivhusdrømme".

I dag er det en selvfølge, at vi året rundt kan købe appelsiner og citroner, men sådan har det ikke altid været. Man skal helt ned til Middelhavsområdet, før citrusfrugter kan dyrkes uden vinterbeskyttelse, men indtil omkring 1950 havde man en kommerciel produktion af citroner så langt oppe nordpå som ved Gardasøen. Men det var også den absolutte nordgrænse. Når det kunne lade sig gøre at dyrke citroner dér, var det fordi, den store sø ligger beskyttet af Alperne. Alligevel oplevede man af og til frost, og selv om citrustræer i korte perioder kan tåle ned til et par minusgrader, går det ikke i længden. Derfor måtte citronplanterne beskyttes af høje mure, som om vinteren blev overdækket.
Dette krævede en del arbejdskraft og pasning, men det blev kompenseret af beliggenheden så højt oppe i Europa, at det var enkelt at transportere citronerne ad vandveje til lande længere mod nord og øst. Men i takt med, at lønningerne steg, blev det langt mindre lukrativt at dyrke citroner her.
På Sicilien havde man et meget mildere klima og derved ikke de samme udgifter som ved Gardasøen, og da jernbanen blev udbygget, kunne man nemt fragte de billige sicilianske frugter op gennem Europa. Det gjorde det endnu sværere for producenterne mod nord. I dag kan man ved Gardasøen stadig se mure og søjler langs strandene som et vidnesbyrd om forne tiders citrondyrkning.

Man har også dyrket citrusfrugter i Danmark, men det har været forbeholdt konger, godsejere og stormænd, der dermed kunne vise, at de virkelig havde magt over tingene. Dette kunne selvfølgelig kun lade sig gøre, fordi de havde etableret overvintringsmuligheder – de såkaldte orangerier.

Du kan læse mere om "Drivhusdrømme" her.

På www.clausdalby.dk kan du læse om Claus Dalbys bøger, tv-udsendelser, åben have, havens historie og meget mere.