Indekskontrakter
En indekskontrakt er en aftale, der er tilknyttet en ellers almindelig pensionsopsparing.
Opsparingen kan placeres på en kontantkonto, der enten har en variabel eller fast rente. Aftalen gør, at den årlige indbetaling til pensionsopsparingen prisreguleres, hvilket betyder at indbetalingerne justeres, så købekraften ved udbetalingen svarer til 500 kroner pr. kontrakt i 1956. Alle personer mellem 18 og 57 år kunne oprette op til seks forskellige indekskontrakter, men det er ikke længere muligt.
Mere information omkring indekskontrakter.
Indekskontrakter i forbindelse med pensionsopsparing kan nemlig ikke længere oprettes. Muligheden for at oprette kontrakterne blev oprindeligt åbnet i 1957 – som en måde at spare op til sin pension på – men denne form for pensionsopsparing blev afskaffet af staten den 24. november 1971 på grund af de meget store statslige udgifter, der gik til ordningen. De kontrakter der allerede er oprettet kan dog fortsætte uændrede og bliver administreret af økonomistyrelsen. Det gælder dog stadig, at der fortsat skal indbetales til indekskontrakterne for at beholde rettigheden til at få indekstillægget fra staten. Derudover kan der muligvis være flere vilkår for indekskontrakten, der vil fremgå af den aftale, der er lavet med pengeinstituttet.
Udbetalingen af pengene på en indekskontrakt må først ske – ligesom med en ganske almindelig pensionsordning – efter at modtageren er fyldt 65. Hvis man er født før 1. juli 1939, må udbetalingen dog først ske i en alder af 67 år. Når man skal have pengene udbetalt, foregår det månedsvist i en periode mellem 10 og 15 år, hvilket alt sammen er aftalt ved oprettelsen af indekskontrakten, og det kan ikke ændres. Udbetalingen samt det indekstillæg, staten er kommet med, bliver beskattet som almindelig indkomst, bortset fra at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Hvis modtageren dør inden pengene er udbetalt, udbetales resten af beløbet på kontoen til den afdødes hjem i alle tilfælde. Det er altså ikke muligt for ejeren af kontrakten at indsætte begunstigede, hvilket vil sige at bestemme, at pengene skal gå til en eller flere andre efter vedkommendes død.
Selvom kontrakterne ikke længere kan oprettes, er der stadig mange banker og pengeinstitutter, der tilbyder at have den slags kontoer til at stå. Man kan også flytte sine indekskontrakter fra et pengeinstitut til et anden.
Forskellige pengeinstitutter kan nemlig have forskellige forrentninger af opsparingerne, selvom grundideen er den samme. Informationer om indekskontrakter i de forskellige banker kan for det meste findes på bankernes hjemmesider.






