Opdateret
Guiden til wi-fi-standarder
Er der forskel på Wi-Fi 5 og 802.11ac? Hvor hurtigt er forskellige typer af Wi-Fi? Bare rolig, vi skal nok forklare alt det, du behøver at vide.
Wifi standarder
Wi-fi er vel bare wi-fi, ikke? Kommer det ikke bare an på routeren, og hvilken båndbredde den har ind og ud?
Njah.
Du er sikkert klar over, at der findes mange forskellige standarder inden for wi-fi. Men det er faktisk forbavsende få, der kan svare på, hvad der adskiller dem.
Fra og med den seneste version – Wi-Fi 6 – har de forskellige varianter i det mindste fået et navn, der er til at forstå. Tidligere havde de nogle lidt underlige navne, hvilket sikkert har bidraget til, at mange straks har mistet interessen og bare sørget for, at hardwaren understøtter den seneste version.
I marts 2019 præsenterede Wi-Fi Alliance nye navne, der forenkler de forskellige wi-fi-standarder. 802.11ax blev for eksempel omdøbt til det lidt enklere Wi-Fi 6.
Vi vil gerne rede trådene ud for dig, og vi lægger ud med, hvad en wi-fi-standard egentlig er. Det drejer sig om en samling af tjenester og protokoller, der opstiller vilkårene for, hvordan dit wi-fi-netværk fungerer.
Og det drejer sig især om to ting: frekvenser og hastigheder.
Men det drejer sig også om at benytte nye teknologier, for eksempel for at mindske energiforbruget.
802.11
Den første wi-fi-standard, der nogensinde blev rullet ud, kom allerede – og hold nu fast – i 1997.
Man kommer nemt til at glemme det, men bærbare computere, der rent faktisk blev opkoblet til internettet var ekstremt usædvanligt dengang. Standarden fik navnet IEEE 802.11 og muliggjorde hastigheder på op til 2 Mbit pr. sekund via både 2,4 GHz og IR (infrarødt).
Produkter der blev udviklet med understøttelse af denne standard, kan slet ikke bruges med dagens wi-fi-standarder.
802.11a
I 1999 blev en ny standard lanceret ved navn 802.11a. Den skiftede frekvens til 5 GHz og indebar et markant skridt fremad på hastigheden, hvor man nu kunne nå op på hele 54 Mbit pr. sekund.
Tanken med skiftet til 5 GHz var, at anden elektronik ofte medførte interferens på 2,4 GHz-båndet.
Ulempen ved 5 GHz-båndet er, at signalet har dårligere rækkevidden, i hvert fald hvis der er forhindringer undervejs.
802.11b
Samme år som 802.11a fik debut, fulgte man op med 802.11b. Her vendte man tilbage til 2,4 GHz-båndet, men reducerede den maksimale hastighed til 11 Mbit pr. sekund. Omtrent på dette tidspunkt begyndte wi-fi at blive populært og efterspurgt.
Og 802.11b var i flere år den dominerende standard.
802.11g
I 2003 blev 802.11g lanceret, hvor man valgte at blive på 2,4 GHz-båndet men igen øgede hastigheden til 54 Mbit pr. sekund. Det bedste af to verdener kan man sige.
802.11n
Nu begynder vi så småt at nærme os nutiden. Hele seks år efter lanceringen af g-versionen – nærmere bestemt 2009 – kom den første wi-fi-standard, der understøttede både 2,4- og 5 GHz-båndet.
802.11n var også den første wi-fi-standard, der understøttede såkaldt Multi Channel Access Points. Det indebærer kort fortalt, at man kan bruge flere kanaler, der ikke risikerer at forstyrre hinanden. Hver kanal fik en kapacitet på hele 150 Mbps, og den samlede kapacitet blev på hele 600 Mbps.
Interessen for denne standard var underligt nok ret begrænset til at begynde med.
802.11ac (også kaldet Wi-fi 5)
802.11ac er også i dag en meget almindeligt forekommende standard. Den blev lanceret 2012 og havde masser af teknologiske nyheder.
Først og fremmest øgede man maksimumshastigheden voldsomt til 1,3 gigabit pr. sekund, og man lancerede også såkaldt MU-MIMO-understøttelse. Forkortelsen står for Multi User – Multi Input Multi Output og betyder, at routeren kan kommunikere med flere enheder på samme tid i stedet for at skulle adressere én ad gangen.
MU-MIMO giver en markant bedre ydeevne, når flere personer og/eller flere enheder benytter den samme router, for eksempel i en husstand.
I dag hvor mange produkter er sluttet til internettet, er dette mere eller mindre end grundforudsætning for, at dit netværk skal virke stabilt.
Wi-fi 6 (802.11ax)
I dag er Wi-fi 6 den seneste standard, og det er også den første standard, der officielt får det enklere navn.
Standarden blev lanceret i 2019, og understøttelsen er begyndt at dukke op i både smartphones og computere, selvom langt fra alle er hoppet med på vognen.
Her tilbydes en hastighed på 11 Gbit pr. sekund på både 2,4 og 5 Ghz-båndet, og i visse tilfælde også på 6 GHz-båndet.
Når du køber et produkt med Wi-fi 6-understøttelse, vil du sandsynligvis kunne anvende fremtidens bredbånd mange år frem i tiden.
Nogle mere usædvanlige varianter:
- 802.11f – En standard for kommunikation mellem adgangspunkter, der blev tilbagekaldt i 2006.
- 802.11ad - En afvigende wi-fi-type, der giver en hastighed på 7 Gbit pr. sekund på 60 GHz-båndet. Her kræves meget kort afstand mellem enhederne samt frit udsyn.