Gør Det Selv: Det skal der i værktøjskassen

Når vi danskere Gør Det Selv, kan vi godt spøge med, at alt man behøver er WD40, Gaffatape og en god tang.

Men virkeligheden er lidt mere nuanceret end som så - der skal mere til.

Derfor giver vi her enkel guide til at sammensætte en værktøjskasse, som kan løse langt det fleste Gør Det Selv-opgaver. Det er det værktøj, som enhver kvinde og mand bør være i besiddelse af, hvis man ikke ønsker at være afhængig af håndværkere og venners hjælp til alt.

Video: Det skal der skal i værktøjskassen

Start ud med en taske

Start din Gør Det Selv-værktøjskasse ud med en god spand, kasse eller taske til at samle dit værktøj i. Der er ikke noget værre end at have værktøjet spredt i hele huset og ikke ane hvor man skal lede.

Jeg klarer selv langt de fleste af mine professionelle opgaver med nogle få stykker værktøj samlet i en åben taske fra Raaco, som jeg let kan have med rundt, men en tom malerspand er også god at starte med, hvis budgettet er lidt stramt.

Bank, bank – En hammer skal der til

En god hammer er nødvendig, og hvis du kun skal have én hammer til alle Gør Det Selv-opgaver er det vigtigt den ligger godt i hånden og hverken er for stor eller lille. Jeg sværger til en kløfthammer fra Bacho, men også Stanley og Hultafors laver gode hammere til en overkommelig pris. Ofte benævnes hammeren ved hovedets vægt i Ounces og skaftets længde (eksempelvis XL). En hammer på 16 ounces i størrelse XL kan næsten løse alle opgaver, om det er til at sømme en lille liste i stuen eller der skal bygges et skur i haven. Samtidig kan kløften i bagsiden af hovedet ofte erstatte et mindre koben, når brædder skal skilles fra hinanden eller et søm skal trækkes ud.

Sammenlign priser på hammere

Video: Sådan holder du på hammeren

• Kløfthammeren

Kløfthammeren er arbejdshesten blandt hammere. Den er alsidig og kan med sin buede kløft bag på hovedet hurtigt erstatte et mindre koben, når søm skal trækkes ud. Samtidig har den vægt nok til at slå de fleste søm i uden at være for tung.

• Lægtehammeren

Lægtehammeren er storebror til kløfthammeren og lidt tungere, hvilket gør den særdeles egnet til at slå mange og store søm i. Den bruges ofte af tømrere, når tage skal lægtes op, deraf navnet.

Lægtehammeren har en lille kløft bag hovedet, hvor den ene side er meget lang og spidser til. Dette blev traditionelt brugt til at slå ind i enden af store bjælker og stolper for at sikre et godt greb om de uhåndterlige emner. Denne brug er dog næsten helt udfaset, og i dag bruges spidsen mest til at sætte hammeren fast i nærheden af arbejdsområdet, når man ikke lige bruger den. Husk ikke at slå den ind i siden på træ, som bliver synligt, når byggeriet er færdigt.

• Listehammeren

Listehammeren er en lille hammer, som ingen kløft har bag på hovedet. Den er let og fuldstændig uegnet til at slå søm i. I stedet egner listehammeren sig, som navnet indikerer, til at slå små stifter i lister og lignende. Hovedet spidser på bagsiden, og for den øvede tømrer kan dette bruges som erstatning for dyknaglen (der er en spids metalgenstand, som holder på enden af små stifter og med et slag bagi af hammeren bruges til at undersænke stifter, inden kit og maling skjuler stiften).

• Mukkerten

Mukkerten er en hammer, som har fået vokseværk. Den er tung og uhandy og bruges mest til at slå store tunge ting på plads. Mukkerter med længere skaft kaldes banehammere og bruges blandt andet af cirkusfolket, når store træpæle skal hamres i jorden og bruges til at spænde teltet op med.

En sav til dit Gør Det Selv-projekt

Saven kan heller ikke undværes. Der findes utallige save til alverdens Gør Det Selv-formål. Hvad enten et bræt skal skæres på langs eller på tværs, og når et hul skal skæres ud i en plade.

Heldigvis kan det igen lade sig gøre at løse rigtig mange Gør Det Selv-opgaver med en enkelt sav. En håndsav kan findes til meget billige penge, men for den mere kræsne er der også ergonomiske save med udskiftelig klinge. Jeg bruger næsten altid en helt simpel universal sav med 7Tpi (7 tænder pr. tomme). Flere tænder er gode til de helt fine snit, og færre tænder er godt til de meget grove snit.

Sammenlign priser på håndsave

• Håndsaven

Den mest almindelige sav er håndsaven, som også kaldet en fukssvans. Håndsaven saver langt de fleste opgaver og findes med både store og små tænder, afhængig af hvor fine snit, der skal produceres.

I dag laves der også ergonomiske håndsave med udskiftelige klinger, og for feinschmeckere er dette et stort hit. Personligt hælder jeg dog mest til den billige gennemsnitlige håndsav, som kan gemmes til at skære i gipsplader og lignende, når tænderne er for slidte til at skære i træ. Gips er meget hårdt ved klingen, men kræver til gengæld ikke særligt skarpe tænder for at kunne skæres.

• Nedstrygeren

Nedstrygeren er en udvikling af saven, som er beregnet til at skære i metal og andre hårde emner. En nedstryger er udformet som en bøjle med en smal meget fintandet klinge, som let kan udskiftes, da nedstrygerklinger hurtigt bliver slidt.

• Bøjlesaven

Bøjlesaven minder om en forvokset nedstryger. Dog er tænderne meget større og har længere imellem, og bøjlesavens klinge kan også hurtigt skiftes og bruges til at fælde juletræer og beskære større grene i haven.

• Japanersaven

Japanersaven er en kuriøs sav, som modsat alle andre save ikke skærer, når den presses frem. Det saver derimod, når den trækkes tilbage. Japanersave bruges sjældent og kræver øvelse. For den øvede kan japanersaven bruges til at skabe meget fine snit og så er den lidt blær at have hængende i værkstedet sammen med de tusind andre stykker værktøj, som sjældent bruges …

Skruetrækkere skal der også til

En håndfuld skruetrækkere eller en enkelt med udskiftelige bits kan ikke undværes, når man er i gang med Gør Det Selv-projekter. I hjemmet gemmer sig et utal af store og små skruer, og selvom det er umuligt at have en til hver eneste opgave, så kan meget løses med et standard sæt skruetrækkere.

Sammenlign priser på skruetrækkere

Lad os se nærmere på de enkelte skruetrækkere til Gør Det Selv-projektet:

• Skraldeskruetrækkeren

Skraldeskruetrækkeren er en forholdsvis ny skruetrækker på markedet, hvor spidsen (kaldet bits) kan udskiftes. Denne funktion gør skraldeskruetrækkeren meget alsidig i kombination med det rette bitssæt.

• Kærvskruetrækkeren

En kærvskruetrækker er en skruetrækker med en lige flade, som passer til, ofte gamle, skruer med en lige slids i. Kærvskruetrækkere findes i mange størrelser fra de helt små til elektronik og elektrikerarbejde og op til de helt store, som af mange mest bruges til at åbne låget på malerbøtten.

• Philips og Pozidriv

Philips og Pozidriv-skruetrækkere er formet som et plus i enden eller som et plus med takker i hvert inderhjørne. Disse nært beslægtede skruetrækkere bruges i næsten alle dele af byggeriet.

• Torx skruetrækkeren

Efterhånden findes alle skruer med torxhoved, og derfor er torx skruetrækkeren god at have i værktøjskassen. Sådan en skruetrækker er kendetegnet ved sine seks takker, der gør at torx skruetrækkeren får godt fat i skruen og gør det let at skrue skruer i og ud alle steder.

• Unbrako

Unbrako, en sekskantet skruetrækker, der også kendes fra diverse møbler fra Ikea og lignende producenter, hvor en lille bukket nøgle følger med. Findes denne ikke i værktøjskassen, kan man være heldig at finde en torx skruetrækker, som passer til skruen. Man kan dog ikke tage ligeså hårdt fat, hvis skruen skal spændes eller løsnes. En unbrako skruetrækker er derfor et dejligt stykke værktøj, hvis man ofte samler møbler.

En spids, en kombi og en papegøje

Tænger er et helt kapitel for sig. Der findes nemlig et utal af tænger, og de er alle hver for sig gode til helt særlige opgaver. En kort gennemgang af alle tænger er umulig, men med de hovedtyper, vi nævner nedenfor, er du godt i gang og kan løse langt de fleste Gør Det Selv-opgaven. Selv hvis låsen på den fine guldkæde lige skal klemmes fast igen.

Sammenlign priser på tænger

• Papegøjetangen

…. også kaldet en vandpumpetang. Papegøjetangen er en alsidig fætter, der med sit justerbare greb kan gribe over både store og små emner. Kæbens form gør, at den næsten altid får et godt greb, og alt hvad der skal spændes sammen, glaskanter der skal knækkes af, og hvad fantasien ellers kan drømme om, er papegøjetangen særdeles velegnet til.

• Kombinationstangen

Med et hoved, som er rettet lige, og en fordybning med spidse kæber er en kombinationstang udviklet til at kunne klare opgaven med at afisolere ledninger, bide ståltråd over og et væld af andre funktioner. Samtidig er kombinationstangen stærk i sin konstruktion, og den kan holde til lidt af hvert.

• Sidebidetangen

Selvom kombinationstangen strengt taget har samme funktion i sin fordybning, er en sidebidetang en ofte benyttet tang. Den er alene konstrueret til at klippe ledninger, ståltråd og lignende over, hvorfor den er mindre alsidig, men grundet sin form kan den ofte komme ind og klippe der, hvor det er svært ellers at komme til.

• Spidstangen

En spidstang er en lang og meget spids tang, som egentlig ikke er særligt stærk. Hvad, den mangler i styrke, opvejer den dog i evne til at komme ind i små hjørner og kroge, hvor andre tænger og fingre må give op. Spidstangen bruges ofte til at fiske ledninger ud af vægge.

Dette værktøj er også en god idé

Nu skulle værktøjskassen været fyldt med det mest basale værktøj. Der er dog endnu et par småting, der er uundværlige, når du Gør Det Selv.

• En skarp hobbykniv

Gør Det Selv-værktøjskassens absolut mest anvendte stykke værktøj er hobbykniven. Ofte kan der gå halve arbejdsdage, hvor jeg kun bruger en hobbykniv – gipsplader ridses og skæres, lister tilpasses, splinter listes ud af huden på fingrene og poser åbnes med en god kniv! Anvendelserne er utallige og det er endda muligt at lave små træskæreopgaver som en anden Emil fra Lønneberg.

• Tommestokken

Ligesom hobbykniven er tommestokken (i dag officielt kaldet skiftemålet) eller målebåndet uundværligt i enhver værktøjskasse. Skulle jeg vælge mellem de to, sværger jeg til tommestokken på to meter. Den er nem at have i lommen sammen med hobbykniven og kan med lidt snilde også bruges som vinkel, eller hvis fingrene er for tykke til at presse ind i en lille revne. Målebåndet er ofte længere og hjælper på de store opgaver. Jeg ville aldrig vælge et målebånd kortere end fem meter.

Sammenlign priser på tommestok

• En god blyant

En god blyant bruges til at markere skærelinier og mærke op, når der skal hænges billeder op. Blyanten er sammen med hobbykniven og tommestokken altid på plads i min lomme og behøver vel ikke yderligere introduktion. Blyanten spidses selvfølgelig med hobbykniven.

• Når tingene skal være i vater

Det sidste stykke værktøj som er vigtigt at have i den mest basale Gør Det Selv-værktøjskasse er loddestokken – eller vaterpasset som det oftest bruges som. Med en loddestok kan du sikre, at billeder hænger lige, og skuret står lodret i alle hjørner. Et vaterpas kommer i mange størrelser fra de allermindste til de helt store på 4 til 5 meter, men med et ganske almindeligt på 60-80 centimeter kan de fleste opgaver løses. Samtidig kan kanten bruges til at slå en lige streg.

Gør Det Selv: Så er du klar

Med disse værktøjer kan en rigtig stor del af hjemmets Gør Det Selv-opgaver løses, men langt de fleste af os elsker gadgets og ønsker ikke at gå ned på udstyr. Derfor kigger vi i den nærmeste tid tættere på andet specialværktøj, og en indføring i hvilke elektriske værktøjer du kan anskaffe dig for at lette mange af opgaverne, som du allerede kan løse med den basale værktøjskasse