Opdateret
Menstruation har i mange år været noget tabubelagt. Noget, som holdes hemmeligt og ikke tales højt om. Og det er på trods af, at menstruation er, bliver og har været hverdag for halvdelen af verdens befolkning. Det påvirker både privatlivet og økonomien. Desuden bidrager mange af dagens bind og tamponer desværre til forureningen af jorden. Men vi kan ane begyndelsen til forandring.
I dele af verden er det et stort problem, at piger ikke har adgang til menstruationsprodukter, men her i Norden fås bind og tamponer i hver eneste lille nærbutik. Som vestlig, menstruerende kvinde kan man gøre en ting for at slide mindre på jordkloden ved at skifte engangsprodukterne af plastic ud med mere miljøvenlige flergangsløsninger.
Et alternativ til engangsprodukter er at erstatte tamponen med en menstruationskop, et produkt der vokser og vokser i popularitet. Det gælder om at finde en kopmodel, der passer til en, så det kan være en god ide at læse en test af menstruationskopper for at finde ud af, hvad man bør overveje. Et andet alternativ er at begynde med stofbind eller måske en menstruationstrusse.
Indvendingerne mod stofbind er ofte de samme som for menskoppen: at det ikke føles rent, er uhygiejnisk, at det kræver mere arbejde, og at det ikke beskytter nær så godt. Det er selvfølgelig forskelligt, hvad der fungerer bedst for den enkelte.
Fremstilling af et stofbind af bomuld påvirker naturligvis miljøet. Men fordi stofbindet kan bruges i flere år, inden det skal smides ud, slider det meget mindre på klimaet end et engangsprodukt.
Almindelige bind ikke bare fremstilles af plastic, de pakkes i engangsemballage af plastic og pakkes derefter i yderligere plasticemballage. Hver pakke skal derefter transporteres fra fabrik til butik. Alle de titusindvis mestruationsprodukter en kvinde kan forbruge i løbet af sine frugtbare år sendes i bedste fald til forbrænding og i værste fald på en losseplads. Det betyder i visse alde, at det graves ned i jorden.
Det er helt klar dyrere at købe en forsyning af stofbind, der kan holde til en menstruationsperiode, end at købe en pakke tamponer og en pakke engangsbind. Men det tager ikke lang tid, inden man har tjent udgiften til stofbindene ind igen. Efter kort tid går man faktisk i plus.
For når en tampon eller et bind smides ud efter brug, så kan stofbindet nemt skylles i koldt vand, vaskes i vaskemaskinen, hænges til tørre og derefter bruges igen. Om og om igen. Et stofbind der behandles godt har en levetid på mange år sammenlignet med engangsproduktet, der ofte kasseres efter nogle timer.
Engangsbind indeholder forskellige slags kemikalier for at absorbere blod og væske. Ofte er de også parfumerede for at maskere lugte. At udsætte de sarte slimhinder direkte for dette er sjældent eller aldrig bedre end at kun lade underlivet komme i kontakt med naturmaterialer.
Det er også almindeligt, at det plasticholdige engangsbind skaber fugt og indelukkethed, som igen er en udmærket grogrund for svampeinfektioner eller skaber irritation. Mange der er gået over til stofbind fortæller, at de er sluppet helt af med den slags problemer.
Hvis man er nysgerrig efter at prøve stofbind, er der altså flere gode grunde til at give denne genopfindelse et forsøg. For stofbind er jo egentlig ikke noget nyt.
For at håndtere deres menstruation har kvinder i tidens løb jo anvendt naturmaterialer som græs, papir og stof til menstruationsbeskyttelse. Og det første kommercielle hygiejnebind, der begyndte at blive solgt i slutningen af 1800-talet, blev faktisk fremstillet af flonel.
Temaet 'Bæredygtig hverdag' er vores serie med tips til bæredygtige produkter, hvordan man kan erstatte engangsartikler og let komme i gang med smarte tricks og gode vaner for en mere bæredygtig hverdag!