Opdateret
Mundbind er kommet på alles læber rundt om i verden. Er du helt skarp på hvornår, hvordan og i hvilke sammenhænge de skal bruges? Bliv klogere på, hvornår og hvordan du skal bruge dit mundbind og de forskelle der er.
Mundbind, stofmasker og åndedrætsværn er alle ord, der har været på folks læber i 2020 - og det tager vi også med ind i 2021. Krav om mundbind, håndsprit og andre værnemidler. Det skyldes spredningen af coronavirus COVID-19.
Ved corona-pandemiens start i foråret var brugen af mundbind ikke noget, som de danske myndigheder anbefalede - dengang lød anbefalingen at spritte hænder og holde god afstand til hinanden. Men de tiltag er ikke længere nok til at forebygge smitte i samfundet.
Fra 29. oktober har mundbind været obligatorisk alle offentlige steder, så man har skullet bruge mundbind på indendørs steder.
Det gælder bl.a. i supermarkedet og på apoteket.
Mundbind kan bruges til at beskytte andre i nogle særlige situationer, hvor de andre redskaber (god håndhygiejne og afstand til hinanden, red.) til at forebygge smitte ikke rækker, siger Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.
Men hvordan bruger man egentlig et mundbind? Hvilken type skal man gå efter? Kan jeg godt bruge en stofmaske? Og hvornår bør mundbindet hives frem?
Dét og flere af myndighedernes råd og anbefalinger kommer vi omkring i den her guide.
Selve fænomenet med at bruge mundbind i toget eller supermarkedet kan føles noget fremmed for os i Europa, men i mange lande i Asien har det været ganske almindeligt i mange år. Nogle bruger mundbind mod luftforurening i de større byer, mens andre bruger det til at forhindre, at man spreder virus og bakterier, hvis man har influenza eller lignende.
Nu er ansigtsmaskerne så også blevet et almindeligt syn herhjemme og i verden omkring os.
Når du tager tog, bus eller anden kollektiv transport, skal du bruge mundbind eller visir - det gælder for alle over 12 år. Det har været obligatorisk siden 22. august.
Siden sensommeren er der kommet yderligere restriktioner, og nu er brugen af mundbind (eller visir) så blevet obligatorisk i Danmark. Det gælder frem til 28. februar 2021.
Fremover skal du altså huske mundbind de her steder:
Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bruger mundbind i de her situationer:
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Selve formålet med at bruge et mundbind er altså at sikre, at man ikke får bragt smitten videre, hvis man er smittet, og ikke udviser nogen symptomer.
- "I en situation med stigende smitte i Danmark og hvor vi samtidig vil holde samfundet åbent, så det kan være sværere at holde afstand, er mundbind i særlige situationer det ekstra lag af smitteforebyggelse, vi kan bruge for at bevare kontrollen på epidemien," siger Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, i en pressemeddelelse.
COVID-19 smitter gennem tæt kontakt person-til-person som håndtryk og ved dråbespredning fra host eller nys. Inkubationstiden, altså den tid, der går fra man bliver smittet til man oplever symptomer, er mellem 1 og 14 dage.
Brugen af mundbind kan også give en ekstra beskyttelse for personer, der er særligt sårbare, og som ikke kan kan holde den anbefalede afstand, siger Sundhedsstyrelsen.
Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen foreslår, at man køber en pakke mundbind til hele husstanden, så man har nogen liggende klar. Men når du går i gang med at lede efter ansigtsmasker, dukker der forskellige produkter op.
Hvilken slags mundbind anbefaler myndighederne så, at du har i tasken? Det bør være engangsmundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet, lyder anbefalingen.
De er typisk hvide og blå, har en 3-lags beskyttende konstruktion og med elastikker til ørerne. Lægemiddelstyrelsen forklarer, at produkterne skal være fabriksfremstillet og CE-godkendt. Det er din dokumentation for, at de lever op til gældende lovgivning - det kan du se på emballagen, hvor det også skal fremgå, hvem der er producent.
Der er forskel på de kirurgiske mundbind. De kan enten hedde Type-I og Type-II - det er simpelthen et ord for, hvor god filtreringsevnen i mundbindet er.
Mundbind Type-I har en filtreringsevne på mindst 95% og beskytter andre mod at blive smittet af dig, hvis du er smittet.
Mundbind Type-II har en filtreringsevne på mindst 98% og beskytter både andre og dig selv mod at blive smittet.
Men er der ikke noget med åndedrætsværn og FFP-klasser?
Inden for åndedrætsværn, der bruges til at beskytte bæreren mod skadeligt støv eller partikler i luften, taler man om forskellige typer. I Europa hedder klassificeringerne FFP - det står for ”filtering facepiece” (filtrerende ansigtsmaske, red.) og findes i tre klasser:
Kort sagt handler det om, hvordan små partikler kan blive opfanget af en filtrerende maske; jo tættere filteret er, jo mindre partikler kan det opfange.
Mundbind produceres efter standarder for medicinsk udstyr og falder altså uden for de FFP-klassificeringer, mens filtrerende masker/åndedrætsværn produceres efter standarder for personlige værnemidler.
Men åndedrætsværn er ikke et produkt, du bør bruge. For masker med udåndingsventiler eller ventilationsåbninger hjælper ikke, siger de amerikanske sundhedsmyndigheder CDC (Centers for Disease Control and Prevention).
- "Masker med udåndingsventiler eller ventilationsåbninger gør det muligt, at luft kan blive udåndet gennem et hul i materialet, hvilket kan betyde, at partikler eller dråber kan komme ud til andre personer. Den her type maske forhindrer derfor ikke den, der bærer masken, i at overføre COVID-19 til andre," skriver CDC på sin hjemmeside.
En dansk ekspert i infektionssygdomme vil heller ikke anbefale den slags ansigtsmasker:
- "[Åndedrætsværn] er en svær teknisk ting at bruge korrekt. Og jeg har heller ikke set nogle myndigheder anbefale dem til andre end sundhedspersonale, der arbejder i højrisikosituationer," siger Jens Lundgren, overlæge på Rigshospitalet og professor i infektionssygdomme, til DR.dk.
Så det er altså de kirurgiske/medicinske mundbind, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager med i den kollektive trafik som en ekstra beskyttelse.
Naturligvis i kombination med god håndhygiejne og afstand til hinanden, der stadig er blandt de vigtigste våben mod smittespredning.
Stofmasker er et populært og mere bæredygtigt alternativ til de kirurgiske engangsmundbind, der i perioder under corona-krisen havde en høj stykpris og var svære at få fat i. Og det kan være helt okay at vælge et mundbind af stof, som man i dag ser på hylderne i blandt andet tøj- og sportsbutikker.
For en god stofmaske er bedre end intet mundbind, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.
I første omgang var mundbind af stof ellers ikke noget, som Sundhedsstyrelsen anbefalede. Det skyldtes, at stofmasker "ikke er underlagt samme standarder" som kirurgiske mundbind, og at "de hurtigere vil blive våde og kan være sværere at bruge korrekt, hvilket kan give en ekstra risiko for smitte," påpegede styrelsen den 9. juli.
Men 7. august kom Sundhedsstyrelsen på banen med gode råd til brug af stofmasker - eller såkaldte community masks som de også kaldes.
Det er vigtigt at sige, at den største gevinst ved brug af stofmundbind er, at du beskytter andre mod COVID-19, hvis du skulle være smittet, og at andre beskytter dig, hvis de er smittede. Et godt stofmundbind er bedre end intet mundbind, og hvis alle følger vores anbefalinger om mundbind, kan det bidrage til at holde epidemien nede, siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.
Man bør altså ikke dømme et stofmundbind ude, hvis alternativet er slet ikke at have noget foran munden.
Sådan lyder det også fra Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet:
- "Min holdning til stofmasker er, at de er bedre end slet ikke at have noget på. Det er stadigvæk bedre at have et lag stof på end slet ikke at have noget på," sagde Hans Jørn Kolmos i 19 Nyhederne på TV 2 den 2. august.
Der er et bredt udvalg af mundbind og værnemidler på markedet, og særligt de genanvendelige mundbind af stof, der kan vaskes og bruges flere gange, er populære.
Men hvilken stofmaske er så den rigtige at købe?
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Blandt andre Forbrugerrådet TÆNK har testet en lang række mundbind - helt konkret 5 engangsmundbind og 10 stofmundbind. Deres test finder du her.
Kigger vi rundt i verden, så har myndighederne i blandt andet Storbritannien, Australien og USA udarbejdet guides til hjemmelavede mundbind.
I USA har det amerikanske Center for Sygdomskontrol (CDC) lavet den her video, der viser, hvordan man kan lave sin egen ansigtsmaske uden at skulle have fat i nål og tråd.
Sundhedsstyrelsen har nogle input til, hvordan du bruger et stofmundbind i hverdagen. De gode råd får du her:
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Inden du tager dit mundbind i brug, er det - som med alt andet, når snakken falder på den ny corona-virus - vigtigt at have styr på hygiejnen. Det handler om at vaske og afspritte sine hænder - både før og inden man tager sit mundbind på.
Hvis og når man bruger mundbind, så er det vigtigt, at man bruger dem rigtigt. Ellers mister de deres funktion, så man kan risikere at smitte andre eller sig selv, selv om hensigten er det modsatte, forklarer Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.
Bruger du dit mundbind forkert, er der altså en risiko for, at du gør mere skade end gavn og får spredt bakterier og virus fra mundbindet til dig selv og andre omkring dig. DR.dk har lavet en oversigt med de typiske fejl og faldgruber, som kan være værd at scrolle igennem.
For der er jo hurtigt nogle spørgsmål, man kan sidde med. Hvilken vej skal mundbindet vende (den blå eller hvide side udad)? Hvor længe kan et mundbind bruges? Hvor ofte skal man skifte mundbind?
Her er Sundhedsstyrelsens anbefalinger til brug af mundbind:
Kilde: Sundhedsstyrelsen. Styrelsen har også lavet en video, hvor Søren Brostrøm viser, hvordan du bruger mundbind korrekt - den video kan du se her.
I starten af pandemien var det et ret kort og kontant svar, du fik på det spørgsmål.
Svaret var nemlig "Nej". Men i de seneste måneder har eksperterne dykket ned i brugen og effekten af dem, og 5. juni kom WHO, Verdenssundhedsorganisationen, med nogle anbefalinger til brugen af mundbind.
For mundbind har en effekt, lyder det.
WHO siger, at kirurgiske mundbind virker som en barriere i forhold til influenza og kan forhindre, at man spreder sygdommen, hvis man er smittet. Men det kan også være et godt supplement til at undgå at blive smittet via baktier og spytpartikler fra andre, hvis du husker myndighedernes anbefalinger om god håndhygiejne og fysisk afstand.
Lige i forhold til stofmaskerne og effekten af dem er der ikke så meget viden endnu, bemærker WHO, men i deres generelle anbefalinger til brugen af mundbind skriver organisationen:
- "Ikke-kirurgiske masker, der er lavet af vævet stof eller ikke-vævet stof, bør kun bruges til smittekontrol i samfundet, men ikke til forebyggelse. De kan bruges ad-hoc i specifikke sammenhænge (f.eks. kollektiv transport, når fysisk afstand ikke er muligt), og brugen af ikke-kirurgiske masker skal altid suppleres af hyppig håndhygiejne og afstand til hinanden."
Både luften, du indånder, og den, du ånder ud igen, er med til, at mundbindet bliver tilstoppet efter et stykke tid og skal udskiftes. Når mundbindet føles vådt eller er beskidt, skal det udskiftes, skriver WHO.
Et mundbind skal dække næse og mund hele tiden under brug - dvs. når du træder ind i toget, og først når du træder ud af toget igen, skal du tage det af. Det anbefales, at du skifter dit mundbind hver 3. til 4. time - men er mundbindet blevet vådt eller er gået i stykker, skal det skiftes tidligere.
Har du et mundbind af stof, anbefaler WHO og Sundhedsstyrelsen, at du smider det i vaskemaskinen ved minimum 60 grader eller anden højere temperatur angivet på produktet. Og det skal være helt tørt, før du tager det i brug igen.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde gode råd til at beskytte dig selv og andre mod smitte. Og de fem nok mest populære anbefalinger lyder:
For at det skal være så enkelt for dig at finde relevant indhold inden for temaet, har vi samlet alt relevant indhold ét sted. Siden opdateres løbende med guides, tips og inspiration, som vi håber, du oplever som en hjælp i de her særlige tider.
Vi bruger cookies for at tilpasse indhold og annoncer til dig og for at analysere vores trafik. Vi deler oplysninger om din brug af tjenesten med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med oplysninger, som du har delt med dem.