Opdateret
Guide til surroundsound
Vil du gerne have en fyldig lyd af hjemmebiograf men er i tvivl om, hvor du skal starte? Vi forklarer det grundlæggende for dig, så du kan nyde filmen - og lyden.
Surround sound
Når du står og skal til at købe et hjemmebiografsystem, en soundbar eller bare en receiver, så bliver du konfronteret med en masse tekniske begreber om surroundsound. Det er ikke nemt at få styr på alle formaterne og forskellene på dem. Men vi vil alligevel prøve at hjælpe dig lidt på vej.
Surroundsound betyder, at man til forskel fra stereo skaber en mere omsluttende lydoplevelse fra flere kanaler. Enten sker det rent fysisk ved hjælp af flere forskelligt placerede højttalere (læs: et klassisk hjemmebiografsystem) eller med en simulering (hvilket er blevet helt almindeligt med mange soundbars).
Dolby Laboratories var de første på markedet med et surroundformat. Allerede i 1982 lancerede de Dolby Surround. Siden da er der kommet adskillige udfordrere, og vi vil her gennemgå de almindeligste.
Hvad betyder tallene?
2.1, 5.1 eller måske 7.2.1. Tal som disse dukker ofte op i forbindelse med hjemmebiografer, men hvad betyder de egentlig?
Tallene henviser faktisk bare til antallet af kanaler i et surroundsystem.
Tallene er opbygget ret simpelt (når du lærer dem at kende).
To cifre – højttalere + bas. For eksempel betyder "5.1" at systemet består af 6 kanaler til højttalere og bas. En helt klassisk fordeling er 2 front, 1 center, 2 bag (surround) og 1 bashøjttaler (subwoofer).
Tre cifre – højttalere + bas + højdehøjttaler (3D lyd). Samme system som før, men med for eksempel Dolby Atmos blev også en tredje dimension tilføjet i højttalerplaceringen i form af loftshøjttalere eller højttalere, hvor lyden reflekteres mod loftet for at øge rumfornemmelsen. 5.1.2 står således for 8 kanaler i alt. Typisk fordelt på fem højttalere 2 front, 1 center, 2 bag (surround), 1 bashøjttaler (subwoofer) og 2 loftshøjttalere.
Forskellige teknologier til hjemmebiograflyd
Dolby Digital
Et af verdens mest almindelige formater til surroundsound. Fomatet anvendes blandt andet af mange tv-kanaler, der tilbyder surround, og det findes for det meste på eksempelvis DVD eller Blu-ray. Lyden er komprimeret, hvilket medfører, at det ikke lyder nær som godt som mere sofistikerede lydformater.
Formatet understøtter op til 5.1-lyd (fem højttalere + en subwoofer).
Dolby Digital Plus
Som navnet antyder, drejer det sig her om en lidt mere avanceret variant af Dolby Digital, og den understøtter ikke mindst 7.1-lyd.
Lyden er stadigvæk komprimeret, men ikke i samme grad som det almindelige Dolby Digital, så det lyder også lidt bedre.
DTS
Dolby-udfordreren DTS er i stor udstrækning anvendt af filmbranchen, og formatet har også været meget populært til hjemmebiografer. Også DTS er komprimeret, og det giver dermed ikke nær så god lyd som mere sofistikerede formater.
Nogle hævder, at DTS lyder bedre end Dolby Digital, men det skal vi lade være usagt. Det er nok en smagssag.
Audyssey DSX
Audyssey er et firma, der primært er kendt for deres lydkalibreringssoftware (den findes ofte i moderne receivere), men de har også deres eget surroundformat ved navn Audyssey DSX.
Formatet understøtter systemer med op til 11 højttalere. Der findes også en nyere version ved navn Audyssey DSX 2, der kan omdanne stereosignaler til surround.
Formatets popularitet har været faldende de seneste år.
Dolby True-HD
Et format i høj opløsning, der understøtter op til 7.1-lyd. Også med Dolby True-HD får du en komprimeret lyd, men i et såkaldt lossless-format. Sagt på en anden måde så skal det lyde lige så godt som ukomprimeret lyd, men alligevel kræve betydeligt mindre båndbredde. Dolby True-HD er et ret almindeligt format på blu-ray.
DTS-HD MA
DTS' pendant til Dolby True-HD. Også her er lyden komprimeret med såkaldt lossless-teknologi, så det skal lyde lige så godt som ukomprimeret lyd. Her får du også understøttelse af op til 7.1.
En fordel ved DTS-HD MA er, at lyden for det meste kan afspilles, selvom receiveren eller soundbaren kun understøtter almindelig DTS-lyd. Selvfølgelig bliver lyden dårligere, men det fungerer i det mindste.
Dolby Atmos
Nu begynder det at blive avanceret. Dolby Atmos håndterer nemlig surroundsound på en lidt anden måde end andre formater.
I stedet for at det er forudbestemt, hvilke lyde, der skal høres i de respektive højttalere, så håndterer systemet oplevelsen objektbaseret. Når man indspiller en film med Dolby Atmos-lyd, så angiver man kun, hvor lyden skal komme fra, og receiveren tilpasser derefter afspilningen efter den konfiguration, der er til rådighed. Jo flere højttalere du har i surroundsystemet, desto mere korrekt bliver lydgengivelsen.
Dolby Atmos anvendes ofte i biografer. I hjemmebiografversionen kan man maksimalt benytte 12 højttalere.
Selve kodningen sker i Dolby True-HD (se ovenfor).
DTS:X
DTS:X er for DTS, hvad Dolby Atmos er for Dolby, det vil sige et objektbaseret format. En afgørende forskel er, at DTS:X fungerer, uanset hvor mange højttalere man har (dog maksimalt 13 af slagsen).
En anden interessant forskel er, at dialogen kan reguleres helt uafhængigt af resten af lyden.
Dette format har ikke haft helt samme gennemslagskraft som Dolby Atmos, men det understøttes alligevel på mange receivere.
Den anvendte kodning er DTS-HD MA (se ovenfor).
Auro-3D
Auro-3D er et alternativ til Dolby Atmos og DTS:X, der sandsynligvis ikke har en nær så velkendt klang i ørerne, hvis man ikke er så velbevandret inden for surroundsound.
Selvom Auro-3D faktisk er en ældre teknologi end både Dolby Atmos og DTS:X.
Der findes flere ligheder med Dolby Atmos, men Auro-3D skiller sig ud ved at benytte tre lag af lyd for at opnå en omsluttende effekt. For at det skal fungere, skal man have lidt flere højttalere end de fleste (11 skal være optimalt).
Formatets popularitet vokser stille og roligt i Europa.