Test af tablets: 12 modeller testet

Apple Ipad er i sin niende generation den tablet, du rent faktisk har brug for. Og så er det jo heldigt, at det også er den billigste blandt Apples tablets.

Her får du nok ydeevne til langt de fleste af de opgaver, som du formentlig vil bruge din iPad til i de kommende år. Den kan nemt klare spil, og så kan den håndtere alt andet og endnu mere uden problemer - hvilket gør det meget vanskeligt at retfærdiggøre at anskaffe sig en af Apples dyrere modeller.

Alt nyt i kameraet

På sin vis er 2021-udgaven af iPad’en en temmelig kedelig udgave. Formen ser ud som den har gjort i nu tre generationer. Den understøtter stadig kun første generation af Apples pencil. Det er også den eneste iPad i Apples stald, der stadig kører på Lightning-stik, hvor man i alle de andre tablets er gået over til USB-C.

Under skærmen finder vi, som sædvanlig, knappen med fingeraftrykslæseren TouchID.

På indersiden er der nu en A13 Bionic-chip i stedet for sidste års A12-chip. Det giver ydeevnen et heftigt boost, men selvfølgelig ikke den samme power, som der er i Air- og Pro-modellerne. Selvom det betyder, at nogle spil måske indlæses lidt langsommere, er ydeevnen god nok i de fleste tilfælde.

10 x pixels i frontkameraet

De fleste nye funktioner finder vi i frontkameraet, der har fået ti gange flere megapixels, fra 1,2 til 12. Det forklares ved, at selfiekameraet nu understøtter Center stage (eller centreret, som det kaldes på Apple-dansk). Det betyder, at kameraet "følger dig", hvis du bevæger hovedet eller bevæger dig lidt til siden.

Selvfølgelig bevæger kameraet sig ikke, men det er en kombination af lidt AI-magi og beskæring af billedet, og derfor er de ekstra megapixel nødvendige, for at det skal fungere. Teknologien dukkede første gang op i dette forårs iPad Pro, og funktionen er faktisk ret sjov. Perfekt til at gøre videokonferencer lidt bedre.

IPad'en til alle

Det kan godt være, at dette års iPad er en kedelig opdatering af et eksisterende produkt. Det gør dog ikke så meget, fordi du får det meste inkluderet i denne model.

I år fordobles hukommelsen, så den mindste iPad starter ved 64 gigabyte. Det er ikke super meget, men for dem, der ikke har til hensigt at gemme videoer og billeder – eller downloade for mange apps og spil – er det nok.

Hvis du vil tegne og skitsere, fungerer den første generation af Apple-pencil godt. Hvis du har brug for et tastatur, findes der både Bluetooth og magnetisk stik på den ene langside til det. Du får langt de fleste funktioner fra ipadOS, og de fungerer virkelig hurtigt, så du har et komplet system med betydeligt flere apps og længere opdateringstid end nogen Android-tablet på markedet.

9. generation af iPad har kraft, skærm, batteri og funktioner, der er tilstrækkelige til at gøre langt de fleste mennesker glade. Selvfølgelig er iPad Mini ret cool, Air temmelig stilfuld og Pro mere kraftfuld på alle måder. Men med hensyn til hvad du får for dine penge, er den enkleste iPad faktisk meget overkommelig prismæssigt.

Apple iPad Pro er en ekstremt kraftfuld tablet. Men spørgsmålet er, om det i dag overhovedet er nødvendigt med så meget kraft i en tablet?

De apps og spil, vi tester, kører fejlfrit, men det gør de sådan set også på vores sammenligningstablet - en iPad Pro med et års tid på bagen. Men hvis du har brug for ekstra megen kraft, rammer du nok ikke loftet med den nyeste generation af iPad Pro, for den er mere kraftfuld end en gennemsnitlig computer.

iPad Pro har også en knivskarp skærm med fremragende farvegengivelse og al den teknik, du forventer af en tablet. Den har eksempelvis ansigtsgenkendelse, opladning via USB-C og meget god batteritid. Vi har ingen problemer med at vente 2-3 dage mellem hver opladning, når vi bruger den sparsomt.

Vi savner dog fingeraftrykslæser, da ansigtsgenkendelsen ikke altid rammer plet. Den har for eksempel svært ved at genkende personer med hue og halstørklæde.

Derudover er kameraet ikke så godt, som vi forventer af en Apple-enhed. Billederne bliver lidt grynede i dårlig belysning. Derudover gør enhedens størrelse, at den ikke egner sig til fotografering, og det er heller ikke dens primære formål.

Nærmere en kraftfuld hybridcomputer

Størrelsesmæssigt er iPad Pro meget tiltalende ud fra et helt andet perspektiv, nemlig som underholdningsenhed.

Vi tester 11-tommerversionen, som med sin knivskarpe skærm og slanke form er et ret passende alternativ til computeren. Formatet måtte dog gerne have været mere filmvenligt, eksempelvis 16:9, da vi synes, at det passer bedre til en tablets anvendelsesområde.

Er du på udkig efter et alternativ til en hybridcomputer, er iPad Pro helt klart med i kampen – på mange måder er den ovenikøbet bedre end en hybridcomputer. Men som tablet er den unødvendigt kraftfuld og dyr. Så anbefaler vi nærmere de almindelige iPad-modeller til en betydeligt lavere pris, men som alligevel har tilstrækkelig kraft til fornøjelse.

Der findes simpelthen ikke tilstrækkelig mange apps og spil endnu, der kræver så meget kraft.

Skal du derimod bruge modellen som studiecomputer, hvilket den bestemt kan klare, bør du købe tastaturet Smart Keyboard Folio – og eventuelt også pennen Apple Pencil, så du hurtigt kan tage notater. Tastaturet virker også som et beskyttende etui til din iPad.

Har Apple overskredet grænsen?

Det virker lidt, som om at Apple har overskredet grænsen både styrke- og prismæssigt med deres seneste tablets.

For at få godt med plads skal du betale lige så meget som for en gennemsnitlig computer. Som tablet til underholdning derhjemme vil vi derfor ikke anbefale iPad Pro. Det er lidt som at købe en Ferrari og bruge den som pendlerbil. Skal du derimod bruge Pro-modellen som computer, scorer den topkarakter.

iPad Pro er en vild enhed, der overstråler alle andre, men den koster derefter. Alt afhænger altså af, hvordan du har tænkt dig at bruge den, og hvor tyk din tegnebog er. Men uanset hvad bliver du tilfreds med den, når du først har den i hånden.

Femte generation af Apple iPad Air er lige så meget af en overraskelse, som den er præcis, hvad vi forventede. En overraskelse, da mange troede, at Apples M1-chip ville forblive reserveret til iPad Pro, men som også findes her. Forventet, fordi M1-chippen i praksis er den eneste, der adskiller tabletten fra den foregående generation.

Luksustabletten

Mens Apples almindelige iPad absolut rækker til langt de fleste og derfor fortsat vil fremstå som det sundere valg for hovedparten af os, har den altid føltes en smule forældet. Det er prisen og Apples produktstrategier selvfølgelig mest skyldige i, men designet er velkendt, og ydelsen har altid været god, men ikke pletfri.

Som en slags mellemting mellem den almindelige iPad og iPad Pro fås derfor iPad Air. Mens vi ikke skal påstå, at det er en direkte billig tablet, er den alligevel lidt billigere end Apples Pro-segment og, især nu, langt hurtigere end den almindelige iPad.

Det betyder, at du ikke vil gå glip af opdateringer af iPad OS i rigtig mange år. Du behøver heller ikke at føle, at tunge apps eller spil bliver tablettens overmand – her er al den kraft, du har brug for og mere til.

Operativsystemet sinker

Med fuld kraft indebærer det selvfølgelig også, at du har adgang til det meste af det, som iPad OS kan tilbyde. Selfiekameraet klarer nu Center Stage, som holder dig i centrum under videosamtalerne. Apple Pencil generation to understøttes fuldt ud, præcis som til iPad Pro. Alle funktioner til at køre flere apps samtidig på skærmen er der også.

Samtidig er der tale om en tablet i prisklasser, hvor du får en fuldt ud habil computer til samme penge, selv de billigste Macbook Air-kasser havner der. Set i forhold til den produktivitet, som iPad OS og dens apps tilbyder, når de langt – men ikke hele vejen til, hvad en fuldt udstyret computer klarer. Så er det egentlig kun pennen, der er en fordel her.

På samme måde får du ikke de luksusfunktioner, som iPad Pro leverer, f.eks. fire højttalere, 120 hertz opdatering af skærmen (kun 60 her) eller den større iPads bedre skærm. Den meget velkomne USB-C-port er heller ikke helt så funktionel som hos storebror. Face ID er også erstattet af fingeraftrykslæser i tænd/sluk-knappen – noget, der fungerer, men ofte føles en anelse opstyltet.

Apples iPpad Air, nu i femte generation, giver dig helt vanvittigt meget kraft i et mellemprisformat – i hvert fald ifølge Apple. Det er på mange måder en fantastisk tablet, der vil holde i ganske mange år. Men når man tænker på, hvor godt Apples billigste iPad fungerer, virker dette mellemtrin stadig en smule blødsødent, må vi alligevel sige.

På papiret er Xiaomi Mi Pad 5 en helt vanvittigt kompetent tablet til en helt særlig pris. Men ved brug føles det, som om næsten alle scenarier får os til at mistro softwaren og dens fremtid, desværre.

Gammel Android uden fremtid

Vi kan lige så godt få overstået det negative med det samme. Android har i sig selv ikke været superspecifikt lavet til tablets i ret mange år nu. I stedet har det for en stor del været overladt til enten appudviklerne eller hardwareproducenternes egne software covers og funktioner at få oplevelsen til at se godt ud. Det har ofte fungeret ganske godt, men Xiaomi har ikke rigtigt samlet den bold op.

Trods navnet MIUI 12.5 er det gamle Android 11, der gemmer sig baggrunden. Xiaomis MIUI-skal er på mange måder taget direkte af telefonerne, og der findes ikke nogen seriøs integration med tablettens større format. Samtidig er der heller ikke noget officielt tilsagn om, hvor længe tabletten vil blive understøttet med nye versioner af styresystemet, hvilket ellers er blevet standard i telefonerne. Dermed ved vi ikke, hvordan Xiaomi mener om Android 12 eller mere interessant om det tablettilpassede Android 12L. Som det er nu, fungerer det, men det føles ikke at være lavet til en større skærm.

Kameraerne er en anden skuffelse. På bagsiden sidder en kamerapakke, som visuelt ser ud til at være to store kameraer, men ved nærmere undersøgelse er det kun et. Spiller en mindre rolle i praksis, men vi føler os lidt snydt. Kameraet på bagsiden havde desuden kunnet flyttes til forsiden, for den bruges jo faktisk. På forsiden sidder i stedet et ret kedeligt kamera, som ikke umiddelbart imponerer under videosamtaler.

Superluksuriøs tablet

Ovenstående, i hvert fald softwaren, er rigtigt ærgerligt. For det her er en tablet, der ligger i omtrent samme prisklasse som Apples start-iPad, men har hardwaren, der nærmest matcher den tre gange dyrere iPad Pro.

Designet er genkendeligt derfra, med kantet udformning og en særdeles høj byggekvalitet. Skærmen er velproportioneret, har en god opløsning og en lynhurtig skærmopdatering i en generelt god skærm. Til skærmen finder vi fire højttalere rundt om og Dolby Atmos-certificering, hyggeligt. Den eneste, der mangler i det ydre, er fingeraftrykslæser.

Indersiden giver husly til en Snapdragon 860-chip. Ikke top-chippen måske, men absolut med tilstrækkelig kraft til faktisk alt, hvad du kan finde på. Xiaomi Mi pad er en fantastisk luksuriøs tablet til en rigtig god pris. At softwaren halter allerede på vej ud ad døren og ikke giver løfter om fremtiden skæmmer helhedsindtrykket ganske meget, desværre.

Apple iPad, ottende generation, årsmodel 2020, eller hvad du vil kalde den, er i det store hele en rigtig kompetent pakke til noget, der kan anses for at være en rimelig pris. Samtidig føles den lidt som den sidste i sin generation.

Formen er den sædvanlige

Det er egentlig ret hurtigt overstået at tale om, hvad der er nyt. Apples nyeste iPad er udstyret med A12-chippen til forskel fra A10 i forrige udgave. Det er forskellen. Det gør ganske vist enheden væsentlig hurtigere, men bortset fra det er den identisk med 2019-modellen.

Kommer du derimod fra en ældre iPad, får du, afhængigt af årsmodellen, både en større skærm (10,2 mod 9,7 tommer), understøttelse af Apple pencil (dumt nok kun første generation) og et magnetstik til enkel tilslutning af et tastatur.

Samtidig er det en god konstruktion, så den føles bestemt ikke billig. Vi havde nok helst set, at enheden var blevet udstyret med USB-C til opladning, for den er (sammen med den aldrende iPad Mini) nu Apples eneste tablet med Lightning-stik.

Fantastisk tabletoplevelse

Hvis vi skal fortsætte med ting, der godt måtte have fået en opdatering, så havde et bedre kamera til videosamtaler været rart. Fælles for alle enheder med iPadOS er, at vi mangler understøttelse af flere brugere, hvilket denne tablet med tanke på prisen mangler i højere grad end sine større søskende, der henvender sig mere til professionel brug (seriøst, Apple TV understøtter flere brugere - det her er bare til grin).

Men det er en iPad, og selvom vi kan genkende det meste, er det ikke nogen dårlig ting. iPadOS, som tabletvarianten af iOS hedder nu, er bortset fra brugerkonti et rigtig modent, funktionsrigt og stabilt system. Dens største styrke er selvfølgelig App Store, hvis sortiment af apps udviklet til en større skærm er Android fuldstændig overlegen. Derudover, så vil tabletten kunne følge med i opdateringer i en række år frem i tiden, og dermed virker prisen ikke nær så høj.

Ottende generations iPad er perfekt, hvis du "bara vil have en tablet" uden at spendere penge på luksusfunktioner. Den er hurtig og vil kunne følge med i mange år fremover, og hvis du vil udvide med pen eller tastatur, er det nemt klaret.

Hvad bruger man egentligt en tablet til?
Spørger du mange af producenterne, bliver svaret ofte, at det er en arbejdsmaskine, som du kan udføre alt dit arbejde på.
Spørger du den gennemsnitlige bruger, er svaret nok snarere at se film og tv-serier, surfe og spille spil.
Og det er netop det sidstnævnte, som Lenovo Yoga Tab 13 er skabt til.

Transportabel på den rette måde

Med en 13 tommer stor skærm og Lenovos efterhånden klassiske støttefod på bagsiden er det tæt på ikke længere at være en tablet - som ellers er skabt for at være lille, tynd og praktisk.
I stedet er hele tanken, at tabletten skal være en central del af hjemmet.

Ud over stor skærm får du også et indbygget stativ. Det kan indstilles fra liggende position til en række forskellige bordstativ-varianter og hele vejen ud til håndtaget, så du kan hænge tabletten på en krog, hvis du ønsker det. Yderligere en detalje, som helt klart trækker fleksibiliteten ned, men som på den anden side øger alsidigheden, hvor end den er beregnet til at blive brugt.

Intet behov for det bagerste kamera

Tabletten mangler også et kamera bagpå, for sådan et behøver du ikke på det, som i praksis er familiens Netflix-maskine, mener Lenovo. I stedet har du et helt okay kamera til videosamtaler, kombineret med et hjælpekamera til ansigtsgenkendelse.
Der findes heller ingen fingeraftrykslæser.

Vil du hellere have en slags arbejdsmæssig anvendelse af tabletten, inkluderer Lenovo venligt nok en micro-HDMI-port, så du kan bruge den som sekundær skærm til en computer, hvilket er dejligt.

Lidt høj pris

På mange måder føles Yoga Tab 13 helt enkelt ret gennemtænkt som en slags hjemme-hub for familier. Den ekstra klump i bunden betyder, at der er lidt mere rum til højtalerne, hvilket giver lyden lidt ekstra styrke.

Dog havde vi gerne set en betydeligt bedre skærm til denne pris. Du får ganske vist en ret god opløsning (dog ikke 4K) samt understøttelse af Dolby Vision. Samtidig havde vi gerne set lidt højere lysstyrke og i det mindste 90 hertz opdateringshastighed for at gøre spillene lidt bedre på tabletten. Snapdragon 870-chippen indeni føles derimod fuldt fungerende med god fart på alt, du vil gøre med den.

Softwaremæssigt er det rent og ret ”standard-Android”. Google har nu indbygget såvel børneindstilling som underholdnings-hub for netop tablets. Sidstnævnte samler såvel streamingtjenester som spil og bøger i sin egen menu, selvom vi må sige, at det er lidt tungt at læse bøger på en 13 tommer stor skærm.

Lenovo aner derimod ikke, hvor længe de har tænkt sig at opdatere den fremover. Lenovo Yoga Tab 13 er perfekt tilpasset til at fungere som en nydelses-hub derhjemme og også som ekstraskærm, når det kniber. Samtidig ligger prisen ret højt, hvilket gør, at du virkelig skal være glad for de 13 tommer, som skærmen tilbyder. Gå ned på 10 tommer, så findes der ret mange alternativer til den halve pris.

Samsung Galaxy Tab S7 er Samsungs forsøg på at slå til både i kategorien tablets og den lidt mere diffuse "en tablet kan også være en computer"-kategori. Ydeevnen svarer stort set til det, der sidder i mobilernes topmodel Galaxy Note 20 Ultra, med pen og det hele.

Hurtigere pen

Pennen, der følger med til Tab S7, er betydeligt tykkere, men også mere bekvem end den, du finder i Note 20-serien. Størrelsen gør dog, at du ikke har en dedikeret plads til den inden i tabletten og må nøjes med et magnetbeslag eller et særligt rum i et cover, du har købt.

Pennen har fået den samme teknologi som den nævnte Note-mobil med enormt hurtig reaktion og følelsen af en mere "rigtig" skriveoplevelse.

Hvad angår hardwaren i øvrigt, har den et helt fint kamera, rigtig god lyd fra de fire højttalere og masser af lagerplads kombineret med den i forvejen hurtige Snapdragon-chip. Skærmen er måske ikke helt i samme klasse som på Note 20, men OLED-skærmen er alligevel noget af det bedste, du kan finde på en tablet.

Batteritiden er også blandt de længere. Det er i de fleste tilfælde ikke noget problem at bruge enheden en hel arbejdsdag.

Dex løfter og sænker

Udover pennen er det produktiviteten, der er i fokus her.

I første omgang med Samsungs Dex-tilstand, som her giver dig et meget Windows-lignende skrivebordsmiljø og mulighed for at køre dine apps i vinduer. Når tilstanden fungerer, som den skal, føles det som det bedste fra både Android- og PC-verdenen.

Omvendt finder vi mange apps, der ikke er med på det med vinduer, og det giver lejligheds mange fejl. Meget af det skyldes selvfølgelig, at Android ikke er udviklet til at køre på denne måde (endnu), men det gør også, at den potentielt fantastiske oplevelse halter lidt i forhold til den væsentlig enklere tilgang som ærkerivalen iPad Pro benytter.

Det er et produkt, der i øvrigt kan prale af et væsentlig mere livagtigt økosystem af tablet-tilpassede apps.

Samsung Galaxy Tab S7 er den bedste Android-tablet, du kan købe i dag. Punktum!

Dex-tilstanden er lejlighedsvis fantastisk, pennen er utroligt nøjagtig, og selvom du helt dropper Dex, har du stadigvæk en skræmmende velbygget tablet. Omvendt er Dex ikke perfekt, og der er risiko for, at du må nøjes med en telefon-app pustet op til tabletstørrelse.

Alt i alt en fantastisk kombination som (både fra Samsungs og Androids side) er et godt stykke i retning af en ny slags computeroplevelse.

Samsung Galaxy Tab S6 Lite har ikke alene et besværligt navn. Den havde haft bedre af at blive markedsført som noget andet end en billigere version af Tab S6. Du får ganske vist Samsungs S-pen at skrive med på skærmen, men den er i sig selv også en meget kompetent mellemklasse-tablet.

Pen uden holder

Hvis vi starter med pennen, så er den faktisk et af problemerne med tabletten. Der er ingen problemer med selve pennen eller alle dens indbyggede notat- og skitsefunktioner. Den har lidt færre funktioner end på Note-telefonerne, men hovedfunktionerne er der stadigvæk, og de fungerer fint. Det allerbedste er mulighederne for at lave håndskrevne notater i et flydende vindue, imens du ser en video eller lignende.

Ulempen er, at tabletten ikke har Note-seriens karakteristiske rum til pennen. I stedet skal den opbevares langs den ene side med en svag magnetholder. Det indebærer, at vi hurtigt lægger pennen til side og næsten glemmer alt om, at tabletten overhovedet understøtter den.

Som almindelig tablet klarer den sig fornemt med tanke på prisklassen. Byggekvaliteten er høj, og selvom skærmen ikke er den skarpeste, du kan få fat i, er opløsningen fuldt tilstrækkelig, og skærmens ydeevne lader ikke meget tilbage at ønske.

Funktionsrig

På indersiden finder vi også nok til, at vi føler os tilfredse.

Ydeevnen hos S6 Lite ligger omtrent på niveau med sidste års Galaxy S10-telefoner, og det er ikke at kimse ad. Lagerpladsen rækker ret langt og kan ved behov udvides med hukommelseskort.

Kameraerne følger standarden for tablets – altså ikke noget at skrive hjem om. Selfiekameraet er dog kompetent nok til at kunne bruges til videokonferencer, og højttalerne er gode nok til både film og samtale. Generelt fuldt godkendt til prisen.

Derudover har S6 Lite arvet mange funktioner fra både de dyrere tablets og telefoner. Det gør, at du foruden alt det Android tilbyder, og pen-funktionerne, får gavn af en masse ekstrafunktioner, sikkerhedsløsninger og en smart børnetilstand.

Samsung Galaxy Tab S6 Lite havde haft godt af at hedde noget knap så billigt. Hvis du vil have et godt Android-alternativ til en iPad i omtrent samme prisklasse, er dette et indlysende valg.

Android-baserede tablets i de lidt lavere prissegmenter kæmper ret ofte med ydelsesproblemer
- og det gør Lenovos Tab M10 Plus også.
Tab M10 Plus kunne have været et rigtig godt køb, hvis det ikke var for manglen på muskler.

Velbygget tablet

I forhold til prisklassen, så oplever vi en forholdsvis tynd og velbygget tablet, som giver et lidt dyrere indtryk rent visuelt.
Den tynde tablet vejer heller ikke så meget, når vi tænker på størrelsen (10,6 tommer). Men den ligger alligevel rigtig godt i hånden, når du skal shoppe eller et smut på Youtube fra sofaen.
Desværre er det netop den type aktiviteter, som den egner sig bedst til – ikke så meget andet.

Skærmen er ikke så god

Vi oplever en fornuftig opløsning, men den er ikke høj nok til, at vi ser pixelering på helt nært hold. Farver og sorte nuancer lader en hel tilbage at ønske. Hvis vi skal finde noget positivt ved skærmen, så bliver det lysstyrken – den kan noget.

Imponerende lyd

Det, der skiller sig ud, er højttalerne. Lyden er faktisk virkelig imponerende for en tablet i dette prissegment. Hvorfor Lenove har valgt at lægge sine kræfter her ... det er noget af en gåde. Men det ændrer jo ikke på den gode lydoplevelse.

Ydelsen halter

Men som så ofte, når det handler om denne produktkategori og prisklasse, så er helhedsoplevelsen lidt flad som følge af ydelsen.
Der sidder et Mediatek Helio G80 under skallen, og det leverer ret dårligt.

Hvis du har prøvet en af de billigere Android-tablets, så vil du sikkert kunne genkende følelsen af, at der mangler respons. Det fænomen er tydeligt, også når det gælder TAB M10 Plus.

Konklusion på test af tablet Lenovo Tab M10 Plus

Er det et godt køb? Nej, ikke hvis du vil have en tablet i bredere forstand.

Hvis du derimod leder efter en tablet, der kan fungere som Spotify-afspiller i stuen, til at lægge kabler på eller primært at tjekke YouTube og surfe med få åbne faner ... så er den helt okay – men ikke mere.

Gode, gamle Nokia .. ak ja! De lavede faktisk tablets, længe før Apple kom på idéen med iPad. Men nu hvor Nokia bliver styret af HMD Global, så kommer de i stedet lidt sent til festen for tablets med Nokia T20 – på flere måder skal det vise sig.

Billig og robust

Trods den lave pris må vi egentligt sige, at Nokia T20 lykkes godt på to punkter:

• Dels rækker batteriet rigtig langt, hvilket vi nok kan takke den robuste hardware for.
• Dels føles tabletten faktisk betydeligt dyrere, end den er. Ydersiden er i aluminium, og hele konstruktionen føles alt i alt ret bastant.

Derimod får du ikke direkte nogle luksusfunktioner i designet som tynde skærmrammer eller lignende. På trods af det er formatet helt okay for en tablet med denne skærmstørrelse.

Som sædvanligt kører Nokia på en ren variant af Android og lover, også vanen tro, opdateringer af selve Android i to år samt tre års sikkerhedsopdateringer.

Tablets med Android 11 har nu også Google Kids Space, der fungerer lidt som en separat konto til børn. Den har egen grafik og er meget nem at styre fra forældrenes side. Det fungerer okay og føles som et godt alternativ til, at hver producent skal bygge sådan et interface selv. Samtidig føles det lige vel fokuseret på de alleryngste.

To år gammel

Nokia T20 blev lanceret sammen med Bond-filmen No Time To Die – en film, der som en følge af pandemien blev cirka halvandet år forsinket i biograferne. Vores gæt er, at tabletten var med i lanceringsplanerne allerede dengang og siden da blev lagt på en hylde for at vente på, at filmen skulle komme.

Den anonyme systemchip Unisoc T610 udkom i juni 2019, og den var allerede dengang en budgetchip. Nu, to år senere, er den ikke blevet den skarpeste kniv i skuffen, om vi så må sige.
For selvom du kan gøre det meste med Nokia T20, så går det ærligt talt lige lovlig langsomt. Så vi vil slet ikke tænkt på, hvordan tablettens hastighed kommer til at føles om to år.

Fin skærm men ringe kamera og mikrofon

Selve skærmen gør i det mindste et okay stykke arbejde. For sin prisklasse præsterer den som ventet og skuffer ingen.
Mikrofon og selfiekamera er til gengæld ret ringe. Førstnævnte virker altid til at være sat på for lav volumen for modtageren, og det forreste kamera efterlader helt klart en del ønsker, når det kommer til kvaliteten. Dette selvom Nokia vil rette tabletten mod såvel børnefamilier som hjemmearbejdere.

Nokia T20 er en budget-tablet, helt klart. Men på trods af fin konstruktionskvalitet, lang opdateringstid og god batterilevetid føles den desværre lige lovlig billig i sin præstation.

Når det gælder tablets, er iPad naturligvis elefanten i rummet, og mange producenter arbejder rundt om det faktum med enten professionelle tablets eller budgettablets. Samsung Galaxy Tab A8 tilhører den sidste kategori og er næsten identisk med en anden spiller i dette segment, nemlig Nokias tablet T20.

Som to dråber vand

Det er faktisk nærmest fjollet, hvor ens Samsungs og Nokias tablets er. De skiller med 0,1 tommer i skærmstørrelse og en anelse i opløsning og systemchip (chippen Unisoc T61x), men ellers er de identiske. Samsung tilbyder sin A8 med tre forskellige lagringsmuligheder, mens Nokia nøjes med én, men begge kan fås med 4G til en rigtig attraktiv pris.

Det er i praksis ydersiden, der adskiller dem. Her genkender vi Samsungs efterhånden klassiske design til tablets, som hos de lidt mere enkle modeller føles, som om de har set sådan ud i ti år. Derimod er byggekvaliteten god, og du bliver budt på stik til både høretelefoner og stereohøjttalere. Desuden får du også en rigtig flot skærm til prisen.

Får sirup til at virke hurtigt

Mens Nokia T20 kørte på en Android, som er relativt ren, omend forældet, kører Samsung på sin overliggende grænseflade One UI. Mens vi syntes, at Nokias tablet var lidt småsøvnig, men fik arbejdet gjort, er Samsungs tablet i stedet en rigtig sejtrækker. Fra vækning og til at reagere på noget, vi gør, går der et par sekunder, og det er nærmere reglen end undtagelsen, at du når at skrive et par tegn med tastaturet, inden det vises på skærmen. Det får os til at undre os: Hvis Samsung Galaxy Tab A8 er så træt, når den er ny, hvordan vil den så føles efter et år eller to?

I og med at vi har et så tydeligt sammenligningsobjekt her, står det klart, at Samsungs egen grænseflade og egne udvidelser tynger Galaxy Tab A8 mere ned, end hvad der er ønskværdigt. Nokia T20 er det smartere valg i prisklassen, så medmindre du føler, at du absolut skal have 4G til udsalgspris, råder vi dig til at ofre et par hundredlapper mere for at få en tablet, der flyder mere jævnt fra starten.

Da "den nye Nokia" kom ind på markedet for tablets sidste år, var det med tabletten T20, der tilsyneladende havde fået lov til at ligge i mølpose, mens vi ventede på premieren på den seneste Bond-film. Det skyldes, at tablettens markedsføring var tæt knyttet til filmen. Lidt for spinkel, lidt for dyr, lidt for sent. Efterfølgeren Nokia T10 fortsætter den tradition ved ganske enkelt at være lidt for sent på den, alt for spinkel og dermed alt for dyr.

Minitablet

Nokia trækker store veksler på, hvor utroligt lille, smidig og bærbar T10 er. Det skyldes selvfølgelig ikke nogen af tablettens egne meritter, men ganske enkelt, at skærmen er otte tommer stor og den samlede størrelse derefter. Det er et par år siden, at nogen større producenter lancerede en tablet i denne størrelse, hvilket i høj grad skyldes, at mange telefoner næsten berører grænsen på syv tommer for deres skærme, og en ekstra tomme giver ikke så meget mere. Lidt sjovt er det alligevel, at tabletten kan bruges som ekstra skærm til en Windows-pc, hvis det ønskes.

Men den føles lidt forsinket. Der loves ganske vist tre års sikkerhedsopdateringer, men der nævnes intet om store Android-opdateringer. Det gør, at tabletten sandsynligvis er fast på Android 12, paradoksalt nok, da mellemslippet Android 12L specifikt var rettet mod tablets.

Drøvtygger

Et år efter T20 burde indersiden af T10 nærmest pr. definition jo være blevet hurtigere? Det er ikke tilfældet. Her sidder en anelse langsommere chip, end den vi fandt i T20, og det kan mærkes. Mens forgængeren tyggede af sted i et roligt tempo, har denne chip tydelige problemer med grundlæggende funktioner som at låse tabletten op, trække notifikationsfeltet ned og at surfe på nettet. At tabletten uden varsel lukker Chrome ned, tilsyneladende fordi det blev for besværligt, er hverdagsmad. Det bliver ligesom aldrig sjovt at bruge et produkt, der er så træt fra starten. Så kan vi overveje, hvor søvnig tabletten er efter at have gennemlevet de lovede tre års sikkerhedsopdateringer.

Nokia T10 kunne have sluppet af sted med det, hvis den havde kostet halvt så meget. Så havde den i det mindste været billig. Nu er tabletten desværre mest bare langsom og frustrerende til en alt for høj pris.