Trampolin test: Her er de modeller du hopper bedst på

En udendørs trampolin er i dag et naturligt indslag i danske villahaver til stor glæde for børn, unge og selv voksne. Der er mange forældre, hvis børn tigger og beder dem om at købe en trampolin, men der er i dag også mange forskellige trampolinmodeller på markedet.

Det er derfor ofte svært at vide, hvilken trampolin man skal vælge og hvorfor. Det er især, fordi man som forbruger oftest har svært ved selv at afgøre, hvad der gør en trampolin god, og hvor høj kvaliteten er på de forskellige modeller. Mange lavprisbutikker og stormagasiner sælger billige trampoliner, men hvilken kvalitet har de, og hvor gode er de egentlig til prisen?

For at finde ud af, hvilke trampoliner der er bedst, har vi testet 3 af de populæreste modeller på det svenske marked og udpeget en testvinder.

De fleste trampoliner, der sælges i Sverige i dag, er lavpristrampoliner. Det skyldes nok delvist, at mange forbrugere simpelthen ikke har råd til at betale mere end 3.000-4.000 kr. for en trampolin. Det skyldes også, at mange forbrugere, som egentlig har råd, i stedet ikke tager sig råd, da de ikke tror, at det er pengene værd at spendere et par tusind kroner ekstra på en kvalitetstrampolin.

Den holdning er ikke så underlig, hvis man mangler viden om, hvor stor en forskel de ekstra penge egentlig kan gøre. Vores test viser, at selvom en kvalitetstrampolin har en højere anskaffelsespris, kan de samlede omkostninger efter nogle års brug paradoksalt nok være lavere end for en billigere "lavpris"-trampolin.

Det skyldes, at kvalitetstrampolinen holder bedre, og at behovet for reservedele derfor er mindre.

Mange forældre er urolige for, at trampoliner er farlige, og at deres børn skal komme til skade, når de hopper. Hvis en korrekt konstrueret trampolin anvendes korrekt, er den dog ikke farligere at bruge end en cykel eller en gynge.

I en tid hvor børnene bruger mindre og mindre tid udendørs og bevæger sig stadig mindre, skal man også huske på, at trampolinhopning har en række styrkende egenskaber, især for børn. Trampolinen er først og fremmest et yderst effektivt redskab til at træne barnets balancesans.

Selv et etårigt barn, der knap nok har lært at gå, kan forbedre sin balance ved at gå eller kravle på trampolinen. Ud over balancen forbedrer trampolinen også motorik, muskelstyrke (hovedsaglig ben og ryg) og kondition. Desuden er trampolinhopning en fantastisk effektiv måde at forbrænde kalorier på, og for mange er det betydeligt lettere at motivere sig til at hoppe på trampolin end for eksempel at bruge et løbebånd.

Når man tager højde for disse helbredsfremmende effekter, er trampolinhopning samlet set meget positivt for barnets helbred.

På samme måde som man bør bruge hjelm, når man cykler, så bør man også bruge sikkerhedsnet, når man hopper på trampolin. Sikkerhedsnettet er naturligvis til for at forhindre, at man lander uden for trampolinen eller på kanten.

Ligesom det er vigtigt, at trampolinen er sikker, skal sikkerhedsnettet selvfølgelig også være af tilstrækkeligt høj standard til at yde tilstrækkelig beskyttelse. Vi anbefaler derfor på det kraftigste, at man investerer i et net af høj kvalitet, hvis man køber en trampolin.

I foråret har der i svensk presse været oplysninger om, at trampoliner ikke længere må sælges uden net. Det er forkert, da der aktuelt ikke findes nogen lovgivning, som forbyder dette. Der er et EU-direktiv under udarbejdelse (kaldet EN71-14), som har til hensigt at fastslå, hvilke materialer trampoliner må fremstilles af, hvilke fjedre der må anvendes, og hvordan et godt sikkerhedsnet skal udformes.

Derimod bliver det sandsynligvis – og forhåbentlig! – aldrig forbudt at sælge trampoliner uden sikkerhedsnet, på samme måde som det ikke er forbudt at sælge både uden redningsveste eller cykler uden hjelme.

Det ville jo ikke være særlig konstruktivt at tvinge en forbruger, som i forvejen har et glimrende sikkerhedsnet, til at købe et mere, bare fordi han eller hun køber en ny trampolin. Forhåbentlig køber forældre sikkerhedsnet til familiens trampolin, selvom de ikke bliver tvunget til det af et EU-direktiv.


Stadig flere opdager fordelene ved at købe store produkter, der er vanskelige at håndtere – såsom trampoliner – via nettet og få dem leveret til bopælen. Der er tre klare fordele:

• Lave priser. Netbutikkernes priser er meget vanskelige at slå. Dels fordi de holder omkostningerne nede ved at købe store partier hjem fra producenterne. Dels har de ofte lave eller ingen omkostninger til butiksleje og lignende. Dels på grund af hård indbyrdes konkurrence mellem netbutikkerne.

• Overlegent udvalg. På nettet finder man dels de billige "lavpris"-trampoliner (f.eks. Jula, Rusta og Jysk), som er den type trampoliner, der sælges flest af. Men man kan også finde kvalitetstrampoliner, som faktisk er vanskelige at få fat på i butikkerne, selv i storbyer. Dette er nok den vigtigste fordel for kvalitetsbevidste forældre, som er villige til at betale ekstra for bedre sikkerhed, holdbarhed og funktionalitet (f.eks. bedre affjedring).

• Levering til bopælen. Hvis du køber trampolinen i en netbutik, er levering til skellet ofte inkluderet, så du slipper for at tænke over, hvordan du skal få trampolinen hjem fra forhandleren. Denne fordel kan ikke undervurderes, da en stor trampolin med tilhørende net og stige ikke er så let at transportere.

Trampolinen alene kan veje over 100 kg, og ud over de høje vægt er pakkerne i stort format og kan ikke være i bagagerummet på de fleste biler. Hvis man selv skal transportere trampolinen hjem fra en almindelig butik, kræver det derfor ofte en del arbejde.

Bestilling af trailer, transport af trailer til butikken, læsning af trampolinen, transport hjem, aflæsning af trampolinen og returnering af trailer.

Trampolinens forskellige dele

Trampoliner består af en række forskellige dele, som til sammen bestemmer dens funktionalitet, ydeevne, holdbarhed og sikkerhed. Her følger en gennemgang af dem, og hvad der er vigtigt at overveje for hver enkelt del.

Det er fjedrene, der sammen med hoppedugen gør det muligt at hoppe, ved at de udvides og strækkes. Fjedrene der anvendes til trampoliner, er trækfjedre i form af cylindriske skruefjedre. De er normalt lavet af galvaniseret ståltråd, der er formet til en tæt cylinderspiral. Fjedrene påvirker trampolinen bl.a. i kraft af deres antal, længde, materialekvalitet, ståltrådens tykkelse og deres diameter. Jo større diameter en fjeder har, desto lettere er den at trække ud. På samme måde er en fjeder med tyndere tråd lettere at trække ud end en tykkere. Endvidere er en længere fjeder lettere at trække et vist stykke ud end en kortere. Jo flere fjedre en trampolin er hængt på med, desto mindre belastes den enkelte fjeder, hvilket har tendens til at give en bedre affjedring og holdbarhed. Billige trampoliner er kendetegnet ved små og hårde fjedre, der giver en kort, dump affjedring. De har også tendens til at være færre end på kvalitetstrampoliner. Kvalitetstrampoliner er omvendt kendetegnet ved større, længere og flere fjedre, der giver en dybere og mere spændstig affjedring. Selvom billige trampoliner har dårligere fjedre, knækker de som regel aldrig. De kan derimod blive strakt ud, hvis de udsættes for alt for stor belastning.

En trampolins form har stor indflydelse på affjedringen, men også andre aspekter ved trampolinen. Den generelt mest populære form til familietrampoliner er rund, eller nærmere bestemt cirkelformet. Denne form giver en symmetrisk kraftfordeling, hvis man hopper midt på trampolinen, og en mere asymmetrisk fordeling, desto længere fra midten man hopper. Der findes også rektangulære og ovale trampoliner, men disse anvendes mest af voksne, professionelle konkurrencehoppere, da de kan give en dybere, mere kontrolleret affjedring. En fordel ved cirkelformede trampoliner er, at de har tendens til at lede hopperen ind mod midten og dermed modvirke, at man falder af trampolinen. En anden vigtig grund til, at de cirkelformede trampoliner fuldstændig dominerer markedet for familietrampoliner, er, at de ikke kræver en nær så kraftig ramme som trampoliner i andre former. Det skyldes, at cirkelformen er helt symmetrisk og derfor fordeler kraften mere jævnt over rammen. En minde kraftig ramme kræver mindre materiale, hvilket igen medfører en lavere produktionsomkostning. Denne omkostningsbesparelse sendes igen videre til slutkunden i form af en lavere pris.

Hoppedugens egenskaber påvirker trampolinen på flere måder. Hoppedugen bør være lavet af et slidstærkt og UV-beskyttet materiale, eksempelvis polypropylenvæv. Det modvirker, at dugen bliver bleget af solen og dermed holder længere. Desuden skal vævet sikre, at hoppedugen har en passende friktion. Er friktionen for lille, glider man let på dugen, hvilket øger risikoen for at slå sig. Risikoen for at glide er størst, når hoppedugen er våd, for eksempel efter regnvejr eller om morgenen, når der kan ligge dug på dugen. Er friktionen for stor, får man i stedet brændemærker, når man glider på hoppedugen. Dette er almindeligt på billigere hoppeduge, som benytter væv af billigere materialer. Årsagen til at polypropylenduge er så populære til premium-duge til familiebrug, er, at de lever op til alle kravene og desuden er vedligeholdelsesfri. Der findes dog også forskellige kvaliteter af polypropylenduge, hvor de billigere varianter er grovere end dyrere. Kantbeskyttelse Kantbeskyttelsen har til opgave at forhindre hopperen i at lande og slå sig på rammen og fjedrene. Det gør kantbeskyttelsen til trampolinens vigtigste del ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Sammen med rammen er kantbeskyttelsen de dyreste dele af trampolinen. En rigtig god kantbeskyttelse koster en del at fremstille og er derfor en ting, som producenter af billige "lavpris"-modeller som regel sparer på. Det medfører desværre, at denne type trampoliner ofte har utilstrækkelig sikkerhed. Desuden bliver billige kantbeskyttelser hurtigere slidt, især af solens UV-stråler, så det ofte er nødvendigt at skifte dem ud allerede efter et par somre. Kantbeskykttelser i høj kvalitet er derimod fremstillede af materialer som EPE og EVA. Det gør dem meget modstandsdygtige over for vejr og vind. Selvom disse kantbeskyttelser også bliver slidt op i sidste ende, så har de som regel en betydeligt længere levetid. Så meget desto vigtigere har kantbeskyttelser i høj kvalitet en meget god sikkerhed, der effektivt beskytter brugeren mod skader. En kantbeskyttelse med forbilledlig sikkerhed dækker rammen, fjedrene og fjederbeslagene godt, også i yderkanten. Desuden er den tilstrækkelig godt fastgjort for effektivt at forhindre, at den flytter sig, mens man hopper, eller i kraftig blæst. Endvidere skal kantbeskyttelsen være tilstrækkelig tyk og stødabsorberende til ikke at give efter, hvis man lander på dne ved et uheld. To centimeters tykkelse er en god tommelfingerregel for en rigtig god kantbeskyttelse. Foruden at falde ned på rammen er det nemlig sædvanligt, at en fod ender midt mellem to fjedre, og at kantbeskyttelsen så ikke kan modstå trykket og giver efter. På billigere trampoliner er skummaterialet inden for yderlaget fremstillet af polyurethanskum, der godt nok er billigt, men ikke tilstrækkelig stødabsorberende. Desuden absorberer materialet vand – eksempelvis i regnvejr – så skummet til sidst rådner i stykker.

Yderlagets materiale er også vigtigt, da det skal kunne tåle både slitage og solens UV-lys. Billige trampoliner har i værste fald et yderlag af armeret PE-plast – det samme materiale som billige presenninger er lavet af. Et bedre materiale er armeret PVC-plast, der også anvendes til regntøj og tasker.

Angående kantsømme kan man generelt sige jo flere, desto bedre. Derudover har det også betydning, hvor velsyede og kraftige de er. Er der for få kantsømme af for lav kvalitet, går de lettere i stykker med tiden. Dette plejer dog på godt og ondt ikke at blive noget problem i praksis, da andre dele af trampolinen for det meste når at gå i stykker først.

Trampolinens ramme kan også kaldes dens skelet, for den holde hele konstruktionen oppe. Selv på billige trampoliner er rammen som regel tilstrækkelig stærk til ikke at kollapse ved for høj belastning. Derimod bliver en billig, tynd ramme let bøjet med tiden. Rammen er normalt fremstillet af galvaniseret stål for ikke at ruste. Stålet bør være mindst 1,5 mm tykt for ikke at blive deformeret over tid. Det er også vigtigt, at rammen er galvaniseret både ind- og udvendigt for at forhindre rust. Endvidere er det vigtigt, at svejsesømmene mellem ben og rung rengøres grundigt efter svejsning, for at rustbeskyttelsen skal holde. Ellers bliver svejsesømmene rammens svage led, hvor rusten lettest får fat. En ramme med høj godstykkelse er ikke kun stærkere end en tyndere ramme, også mere stabil. Af naturlige årsager har den også en højere vægt. Derfor kan man som regel gå ud fra, at en tung ramme er et godt tegn. Som tommelfingerregel bør rammen på en trampolin med en diameter på 4,3 m veje mindst 80 kg. I takt med at robotplæneklippere har gjort deres indtog i villahaverne, har langt flere fået øjnene op for problemet med, at de kører ind i rammen. Problemet går oftest ud på, at robotplæneklipperen kører over den vandrette del af rammen og enten sidder fast i den og/eller ødelægger sine knive på den. Der er heldigvis flere løsninger på dette problem. En løsning er, at man helt enkelt trækker robotplæneklipperens kabel i en ring rundt om rammen, så afgrænsningsløkken danner en ø omkring den. Ulempen ved det er, at græsset ikke bliver klippet under trampolinen, og at det er svært at komme til at klippe med en almindelig håndskubber under den. En anden løsning er derfor kun at trække øer omkring rammens fødder, så din robotplæneklipper kan passere imellem dem. Det kræver så, at man har en tilstrækkeligt smart robotplæneklipper, som kan finde ud igen og ikke kører rundt under trampolinen, til batteriet er brugt op. En tredje løsning er at sætte et bræt på hver side af rammens ben nogle decimeter over jorden og for eksempel sømme brædderne sammen eller på en anden måde få dem til at blive siddende. Hvis det gøres rigtigt, fungerer brædderne som en barriere, som robotplæneklipperen ikke kan passere, og dermed undgår man, at den kører hen over rammen. I dette tilfælde sker det også nemt, at mindre smarte robotplæneklippere ikke kan finde ud igen, før batteriet er brugt op. En fjerde løsning er at grave rammens fødder ned, så de er dækket af græsplænen. Hvis man vælge dette alternativ, bør man have for øje, at rammens stål lettere ruster, hvis den er gravet ned i fugtig jord. Rammen bør derfor være solid og af høj kvalitet, hvis man skal turde at udsætte den for dette. Det kan også være godt at lægge sand eller et andet materiale omkring den nedgravede ramme, som i bedte fald er mindre fugtigt end muldjord.

En god efterservice er ekstra vigtigt, når man køber en trampolin. Dels fordi det er et dyrt produkt, som koster flere tusind kroner. Dels fordi den er meget tung og uhandy, så den er besværlig at tage med tilbage til forretningen. Derfor er det vigtigt, at forretningen man har købt den i, er hurtige til at svare på evt. spørgsmål om montering og kan sende ekstra dele – inden for en rimelig tidsramme og til en rimelig pris – hvis noget går i stykker. Adgangen til reservedele er særlig vigtig på længere sigt, hvis man vil beholde trampolinen i flere år. Et stort problem med lavpristrampoliner er, at de relativt ofte bliver skiftet ud med nye modeller fra nye producenter. Hvis man er uheldig, kan det gør det stort set umuligt at skaffe reservedele til en lavpristrampolin, der kun er et år gammel. Denne problematik forværres yderligere af, at billige trampoliner ofte går i stykker og derfor har større behov for reservedele. Velrenommerede kvalitetsvaremærker har ofte en helt anden kontinuitet i udvalget og har dermed god evne til at levere reservedele, længe efter man har købt trampolinen. Det bidrager til at øge kvalitetstrampolinernes levetid sammenlignet med lavprisprodukterne.

Formålet med beskyttelsesnettet er ikke overraskende at forhindre, at barnet falder ned fra trampolinen eller lander på kanten af den. Fra tidligere at være anset som tilbehør til at øge sikkerheden, er beskyttelsesnettet i dag mere eller mindre en obligatorisk komponent. Siden 2014 har beskyttelsesnet faktisk været obligatorisk for at en trampolin kan leve op til de grundlæggende sikkerhedskrav for legetøj. (Du kan læse om den nuværende standard DS/EN 71-14:2018 her.) Det er imidlertid uklart, om dette også gælder en nedsænket trampolin, hvor man har gravet et hul under trampolinen, så den ligger lige over jordoverfladen. Tanken bag en trampolin, der kan graves ned, er ellers, at man skal kunne slippe for beskyttelsesnettet, for eksempel af æstetiske årsager.

Trampolinens størrelse påvirker ikke kun, hvor god plads man har at hoppe på, men også dens affjedring. Jo større trampolin, desto tungere skal brugeren være for at kunne hoppe ordentligt på den. Vejer brugeren for lidt i forhold til trampolinens størrelse, bliver den svær at hoppe på, og man får ikke en ordentlig affjedring i gang. Det skyldes, at luften under trampolinen hele tiden bliver presset ud og ind, når hoppedugen bevæger sig op og ned. Denne luftbevægelse suger bevægelsesenergi fra affjedringen, og det skal brugeren kompensere for ved enten at være tilstrækkelig tung eller hoppe tilstrækkelig højt. Har man ikke ben som en frø, er man derfor nødt til at være tung nok til at kunne presse luften væk ved hvert hop. Det er ikke noget tilfælde, at den største standardstørrelse på familietrampoliner er 4,3 meter (14 fod) i diameter. Det skyldes helt enkelt, at det er den størrelse, der er tilstrækkelig stor til at have god plads at hoppe på, samtidig med at selv børn – med deres lave vægt – kan få en god affjedring. For børn under ca. 20 kg kan en stor trampolin på 4,3 meter være svær at hoppe på, og en størrelse på eksempelvis 3,8 meter giver en bedre affjedring ved en så lav vægt. Samtidig børn man tænke langsigtet, hvis man har tænkt sig at beholde trampolinen i flere år, og allerede ved 4-6 års alder plejer en trampolin på 4,3 meter ikke længere at virke for stor. En trampolin på 3,8 meter i diameter er på grund af sin mindre størrelse desuden mindre egnet at hoppe på to ad gangen. Selvom langt de fleste trampoliner der forhandles i dag er store udendørstrampoliner, findes der stadig den betydeligt mindre indendørstrampolin, som var almindelig, da mange af nutidens forældre var børn. Deres miniformat gør dog, at hoppedynamikken bliver helt anderledes end på en udendørstrampolin med et betydeligt lavere spring. Dette er nok den primære årsag til, at de små indendørstrampoliner ses meget sjældent i dag.