Når du klikker 'Accepter', giver du samtykke til brugen af cookies. Nogle cookies bruges til statistik og til at forbedre brugeroplevelsen på sitet, mens andre cookies sættes af tredjepartstjenester til f.eks. målrettet annoncering.

Cookiepolitik

Test af TV: Vi har testet populære modeller til stuen

Profilbillede
Opdateret 12. marts 2020

Hvilken fladskærm er den bedste? Fordi TV'et udgør så stor en del af vores liv, er det vigtigt at vælge rigtigt. Vi har testet populære fladskærms-tv og udpeger LG OLED B9 til bedst i test for sit fantastiske billede og en rigtig god OLED-skærm.

Sådan udførte vi testen

Vi udfører alle vores test selv og tester alle produkter i virkeligheden. Det betyder, at hvert TV er testet i et hjemmemiljø på den måde, det er beregnet til at blive brugt.

Alle modeller er testet dagligt over en periode på flere uger, så vi både får en fornemmelse af førsteindtrykket, og hvordan dette indtryk påvirkes med tiden. Vi har i den sammenhæng vurderet billed- og lydkvalitet ved at afspille videoklip i forskellige opløsninger og formater og med både ukomprimeret og komprimeret lyd.

I vores test af forskellige fladskærms-TV har vi fokuseret på følgende egenskaber:

  • Billedkvalitet: Hvor god er billedbehandlingen? Hvordan håndterer fladskærmen hurtige bevægelser? Hvordan klarer det panoreringer, f.eks. over landskaber? Hvor god er kontrasten? Hvor godt håndterer det farver? Er farverne naturlige og balancerede? Hvordan er skarpheden i billedet?

  • Lydkvalitet: Hvilken bredde får du i lyden? Er lyden balanceret? Hvor kraftfuld bas kan højttalerne i fjernsynet præstere? Hvor godt kan man høre dialog? Hvordan præsterer det ved forskellige lydstyrker? Opstår der f.eks. forvrængning ved høj volumen? Forsvinder detaljer ved lav volumen?

  • Brugervenlighed: Hvor nemt er det at montere tv’et og ophæng? Hvordan er tilslutningerne placeret? Hvor mange ind- og udgange er der og hvilke typer? Hvilke funktioner har fjernbetjeningen? Er den let at bruge, intuitiv og effektiv?

  • Funktionalitet: Hvor sidder knapperne på tv'et? Hvilke knapper er der at vælge imellem? Har det bagbelyste knapper? Hvor god er tv'ets brugergrænseflade? Er den let at navigere rundt i? Hvilke indstillingsmuligheder er der til rådighed? Understøtter tv’et apps? I givet fald hvor mange og hvilke?

Yderligere aspekter ved fladskærmene, som vi har set nærmere på, omfatter også byggekvalitet, design og garanti.

Samtlige parametre er vurderet i forhold til prisen og resulterer i en endelig karakter, som afspejler, hvor meget man får for pengene. Det giver dig mulighed for at finde det bedste tv til prisen.

Vi har testet et udvalg af markedets mest populære modeller. Sammenlign priser og find tilbud på de testede TV på PriceRunner.

1. LG OLED B9 - BEDST I TEST TV

Kan uden problemer sammenlignes med de bedste

Prisklasse: Premium Type: OLED Farve: Sort Størrelser: 55/65 tommer Opløsning: 3840 x 2160 (4K) Højttaler: 40W (2.2) Energiforbrug: 133 W (65") Standby: 0,5 W Digital-modtagerunderstøttelse: DVB T2/C/S2 Vægt: 25,2 kg (65") Med stativ: 26,2 kg (65") 3D-understøttelse: Nej Tilslutninger: WiFi 802.11ac, Ethernet, 4 stk. HDMI 2.1 (eARC på HDMI 2), 3 stk. USB, optisk lydudgang, common interface Plus, antenne VESA-vægbeslag: Ja SMART-funktioner: WebOS med apper, stemmestyring (LG & Google Assistant) Medfølgende tilbehør: Stativ

LG OLED55B9

LG Oled B9 (55-tommersmodellen OLE565B9PLA i testet version) minder på mange områder om storebror C9. Selvom den ikke når helt op på samme niveau rent teknisk, er den med sin lavere pris et langt sundere køb.

Billigere indtryk udvendigt, fremtiden indvendigt

Udenpå er der én ting, som udgør den store forskel mellem B9 og den dyrere C9, og det er stativet af plastic. Når du stiller tv'et op, giver det et lidt billigere indtryk, men når det først er på plads, lægger man ikke mærke til det, og skærmen står stabilt. Og monterer du på væggen er det slet ikke noget problem.

Fjernbetjening og software er stort set identisk, og hvis du i forvejen har et TV fra LG, vil du føle dig på hjemmebane med det samme. Fjernbetjeningen er både udstyret med bevægelsesstyring og mikrofon til taleassistenter, men kan virke både stor og rodet sammenlignet med eksempelvis Samsungs tilsvarende enhed.

WebOS er generelt et meget hurtigt system med enkelt overblik over det vigtigste og adgang til de mest almindelige apper. Det og så at selve tv'et måske ikke er branchens hurtigste til at starte, men det meste foregår stadig i et fuldt godkendt tempo.

Det er også værd at nævne, at HDMI 2.1 og alle de medfølgende teknologier understøttes. Det gør LG B9 godt forberedt til næste års lancering af spillekonsoller fra Sony og Microsoft, det vil gøre brug af en række af de nye funktioner. En ting som mange modeller ellers har sparet væk.

Fantastisk billede med lavere lysstyrke

OLED-panelet er stort set identisk med C9 og mange af konkurrenternes varianter. Her adskiller producenterne sig i stedet fra hinanden med de chips, der håndterer billedbehandling, og i B9 hedder den A7. Den ligger et niveau under den A9-chip, som C9 bruger, men har bestemt ikke noget at skamme sig over. På de fleste punkter er de to modeller identiske, men C9 er hele tiden lige et hår skarpere.

Den største forskel på de to modeller billedmæssigt er lysstyrken, hvor B9 ikke helt når op på samme niveau. Det viser sig tydeligst med HDR-materiale, som kræver en hel del lysstyrke for at komme til sin ret. Men det kan også ses i mindre detaljer på filmmateriale i mørke omgivelser.

A7-chippen giver også rigtig gode resultater ved opskalering af materiale i lav opløsning, men der mangler vi lidt den samme gennemslagskraft i farverne, som LG's dyrere model præsterede.

Hvis du ikke nærstuderer de to modeller ved siden af hinanden, er LG B9 derimod en helt fantastisk skærm både i dag og i morgen. Prisforskellen på C9 og B9 er markant, og selvom B9 ikke når op på samme niveau, virker den fra den synsvinkel som et sundeste valg, hvis du vil have en rigtig god OLED-skærm.

HDMI 2.1rigtig godt billede
Lidtrodet fjernbetjeningkunne have haft bedre lysstyrke til HDR-materiale
4,5

God pris hos:

Euronics

2. LG OLED C9 - BEDSTE PREMIUM-TV

OLED med fremtiden foran sig

Prisklasse: Premium Type: OLED Farve: Sort Størrelser: 55/65/77 tommer Opløsning: 3840 x 2160 (4K) Højttaler: 40W (2.2) Energiforbrug: 137 W (65") Standby: 0,5 W Digital-modtagerunderstøttelse: DVB T2/C/S2 Vægt: 25,2 kg (65") Med stativ: 33,8 kg (65") 3D-understøttelse: Nej Tilslutninger: WiFi 802.11ac, Ethernet, 4 stk. HDMI (eARC på HDMI 2), 3 stk. USB, optisk lydudgang, common interface Plus, antenne VESA-vægbeslag: Ja SMART-funktioner: Tizen med apps, Bixby voice Medfølgende tilbehør: Stativ

LG OLED65C9

LG OLED C9 bliver bedste premiumvalg på grund af sin vilde billedkvalitet og fyldige lyd (65 tommersversionen OLED65C9PLA i testet version). TV'et minder om en gammel læremester. Det kan det hele, i de fleste tilfælde bedre end andre, uden at have noget behov for at prale med det. Samtidig gør det også, at det kan virke en smule gammeldags.

Tilslutninger til fremtiden

C9 er på mange måder årets topmodel fra LG, da forskellene i pris og specifikationer sammenlignet med storebror E9 er lige så tynde som skærmen. Desværre beholder LG den separate tilslutningsboks på den superluksuriøse wallpaper-serie, og her må vi nøjes med lidt mere besværlige tilslutninger på bagsiden.

Tilslutningerne er dog af den bedre slags. "Ægte" HDMI 2.1 – ikke kunstigt som Samsungs topmodel Q90. Den giver 4K-opløsning ved 120 hertz og lignende lækre sager, hvilket kommer til at være til gavn næste år, når Microsoft og Sony lancerer nye versioner af Xbox og Playstation, som understøtter teknikken.

Selvom LG var tidligt ude med en forenklet fjernbetjening, har de begge taget et skridt tilbage og er sakket bagud på den front. Fjernbetjeningen er ganske vist praktisk og fyldt med funktioner, men også ret rodet. Det samme er tilfældet for grænsefladen. Her er der en rigtig smart stemmestyring med både Google Assistant og LG's egen variant i baggrunden, understøttelse af Airplay, automatisk kalibrering hvis du har det rette udstyr, og egentlig alt du kan ønske dig. Derimod er det ikke lige så kvikt eller let at overskue som hos Samsung – som fører dette race i skrivende stund.

Imponerende billede og lyd

Placeret på det blytunge stativ får lyden et uventet skub. Lyden refleksteres af stativet, hvilket sammen med selve højttalersystemet giver en forbløffende rummelig og fyldig lyd.

Ved stativet sidder også lyssensoren, der automatisk tilpasser billedet efter omgivelserne.

Når det gælder billedet er det svært at finde ret meget dårligt. Alt det gode der tidligere er sagt om OLED gælder også her, nu med forbedret understøttelse af HDR-teknologi og dermed også bedre lysstyrke. OLED har ellers haft lysstyrken, især til HDR, som akilleshæl. Men her nærmer lysstyrken sig QLED-skærmene med stormskridt.

Med LG's nye billedbehandlingschip får vi et stort løft over hele paletten, egentlig uanset kilden. Samtidig er hverken farver eller andre ting overdrevet, og C9 håndterer billedet med en enorm sikkerhed og præcision.

LG Oled C9 er et rigtig godt køb i premiumsegmentet, både i kraft af dets fænomenale billedkvalitet og tilslutningerne, som er fremtidssikrede når det gælder billedkrav.

Forbløffende god lyd på stativbillede i topkvalitetHDMI 2.1tonvis af smarte funktioner
Lidt rodet fjernbetjening
4,5

3. Samsung Q67R - BEDSTE MELLEMKLASSEVALG TV

God QLED til lavere pris

Prisklasse: Mellem Type: QLED Farve: Sort Størrelser: 49/55/65 tommer Opløsning: 3840 x 2160 (4K) Højttaler: 20W (2.0) Energiforbrug: 118 W (65") Standby: 0,5 W Digital-modtagerunderstøttelse: DVB T2/C/S2 Vægt: 20,3 kg (65") Med stativ: 22,5 kg (65") 3D-understøttelse: Nej Tilslutninger: WiFi 802.11ac, Ethernet, Bluetooth, 4 stk. HDMI 2.0, 3 stk. USB, common interface Plus, antenne VESA-vægbeslag: Ja SMART-funktioner: Tizen med apper, stemmestyring (Google Assistent) Medfølgende tilbehør: Stativ

Samsung QE49Q67R

Nu har Samsung lavet rod i den igen. Indgangsmodellerne blandt QLED-skærmene fra firmaet hedder Q60R og Q67R. Sidstnævnte må have en ekstra finesse, som gør det bedre, eller hvad? Nej. Forskellen på de to er, at de har to lidt forskellige skærmstørrelser, og at det ene er sølvfarvet og det andet sort. Så selvom vi her har testet Q67R, kan du lige så godt betragte det som en test af Q60R.

Billigere QLED

Ud over nogle mindre, tekniske detaljer er der to større forskelle på Q60-serien og Samsungs dyrere QLED-skærme. Først og fremmest har den kantbelysnsing i stedet for bagbelysning, hvilket forringer både lys og sorthed en del. For det andet mister du den supersmarte tilslutningsboks, hvor du har en tynd ledning op til TV'et og derefter alle andre tilslutninger i en separat boks. Samtidigt er lyden ret spinkel, men det er på den anden side kendetegnende for Samsungs TV-apparater som helhed.

Så ja, det både er og føles billigere. Men gør det noget i denne prisklasse? Vi får trods alt Samsungs QLED-teknik, som nærmest pr. definition giver bedre farver end traditionelle, konkurrerende LED-skærme, især i mellemklassesegmentet.

I kulsorte partier kan kantbelysningen anes, hvis du kigger efter den, men for det meste forstyrrer den ikke. I stedet har vi som ventet rigtig god styrke i farverne, som kan indstilles både effektfuldt og rimelig naturligt uden at miste detaljer.

Hverken lysstyrke eller sorthed blamerer sig, og vi finder faktisk flere detaljer i sortheden her, end visse dyrere LED-skærme har præsteret i løbet af året. Ganske enkelt et rigtig godt billede for prisklassen.

App app app

Du får også Samsungs enkle fjernbetjening med, som kun har ganske få knapper. Det virker som den helt rigtige vej at gå. Indvendigt finder du også Samsungs Tizen-system til menuer og apper. Et system som både gør at TV'et starter rigtigt hurtigt og er meget let at navigere rundt i.

Appbutikken indeholder samtidig alt du behøver og lidt til, i form af både streamet video, musik og spil.

Nu er storebror Q70R begyndt at falde en del i pris og ender af og til i en prisklasse i nærheden af Q60-serien. Står du og vakler, er det højeste tal at foretrække. Men er du ude efter værdi for pengene og funktioner kombineret med et rigtig godt billede, er Q60-serien virkelig et kup. Især hvis du sammenligner med traditionelle LED-modeller.

Enkel fjernbetjeningbrugervenlig grænsefladegod lysstyrkeflotte farver
Meget spinkel lydsortheden har lidt svagheder
4,0

4. Panasonic TX-65GZ2000E

Anonymt TV med fint billede

Prisklasse: Premium Type: OLED Farve: Sort Størrelser: 55/65 tommer Opløsning: 3840 x 2160 (4K) Højttaler: 140 W (3.2 Dolby Atmos) Effektforbrug: 162 W (65") Standby: 0,5 W Digital-modtagerunderstøttelse: 2 stk. DVB-T/T2/DVB-S2/DVB-C Vægt: 33,5 kg (65") Med stativ: 30 kg (65") 3D-understøttelse: Nej Tilslutninger: WiFi 802.11ac, Ethernet, Bluetooth, 4 stk. HDMI 2.0, 3 stk. USB, common interface Plus, antenne VESA-vægbeslag: Ja SMART-funktioner: My Home Screen 4.0 med apps, Stemmestyring (Google Assistent) Medfølgende tilbehør: Stativ

Panasonic TX-65GZ2000E

Panasonic GZ2000 (65-tommer testet, fås også i 55 tommer) prøver tilsyneladende at sætte rekord i anonymitet og selvudslettelse. Altså lige indtil vi starter en film.

Anonym og gammeldags

Lad os begynde med det negative, eller i hvert fald det kedelige. GZ2000 har et virkelig anonymt design. Selvom den på ingen måde virker grim, havde den gerne måttet skille sig ud et eller andet sted, det er trods alt et TV i den ypperste premiumklasse.

Det samme gælder fjernbetjeningen. Bortset fra et farveskift fra sort til metalpolish er enheden groft sagt identisk med dem, der fulgte med mærkets plasmaskærme for langt over ti år siden (ja, plasma… kan du huske dem?). Det betyder mange knapper, rodet opsætning og langt fra de forenklede og rigtig behagelige fjernbetjeninger, som LG og især Samsung har til mange af deres apparater.

Når vi først er i gang, kan man sige det samme og grænsefladen, som er Panasonics egen "My Home Screen 4.0", hvor navnet afslører, hvor sexet resten af systemet er. Vi får de almindeligste apper til streamingtjenester, men intet ud over det. Appbutikken er vildt kedelig.

Kongelyd og vildt billede

Ovenstående er rigtig ærgerligt. Dels i forhold til den saftige pris, men måske især med tanke på den måde GZ2000 præsterer, når det gælder lyd og billede.

OLED-panelet er specialudviklet til GZ2000 og oprindeligt beregnet til professionel brug. I praksis betyder det, at vi blandt andet får en betydeligt højere lysstyrke end mange andre OLED-skærme (900 nits). Det er ellers gerne et problem for OLED-skærme, men her får vi lys der næsten er på niveau med de bedste LED- og QLED-skærme.

Samtidig giver Panasonic alle andre OLED-skærme baghjul, når det gælder detaljer i mørke partier. Uanset om vi ser på en Blu-ray i 4K-opløsning eller den betydeligt lavere kvalitet hos streamingtjenesterne, har GZ2000 ingen problemer med at levere detaljer, som andre producenter har svært ved.

Netop streamingtjenesterne har deres egen "Netflix Calibrated Mode", som faktisk kvikker selv de lidt triste produkter fra onlinetjenesterne på. Farver virker også meget naturlige i alle situationer og kræver næsten igen manuel justering, efter vi har pakket TV'et ud.

Lyden bør også nævnes. Selve TV'et er utrolig tykt af at være et OLED. Det skyldes at Panasonic har fået plads til et 3.2-system med Dolby Atmos-understøttelse i selve skærmen. Det giver en kraftig lyd med forbavsende god surroundfølelse fra et TV, der egentlig fjerner behovet for en ekstra soundbar helt (men hvis du vælger denne prisklasse, har du sikkert allerede det helt rigtige system at slutte til).

Afhængigt af tilstanden kan vi synes, at dialog virker lidt svag sammenlignet med resten, men ikke så det går ud over oplevelsen.

Panasonic GZ2000 viser ganske enkelt hvor skabet skal så for de allerbedste Tv-apparater lige nu. Prisen ligger lidt over for det vi normalt ville inkludere i premiumklassen for TV-apparater, men det kan også ses på billedet. Desværre afspejles det ikke i produktet bortset fra selve billedet og lyden.

Klassens førende sorthedFænomenalt billedeRigtig god lyd
Gammeldags fjernbetjeningTrist og kedelig grænsefladeIngen HDMI 2.1
4,5

God pris hos:

Milo Lyd & Billede

5. Samsung Q90R

Qled viser, hvad det er værd

Prisklasse: Premium Type: QLED Farve: Sort Størrelser: 55/65/75 tommer Opløsning: 3840 x 2160 (4K) Højttaler: 60W (4.2) Energiforbrug: 255 W (65") Standby: 0,5 W Digital-modtagerunderstøttelse: DVB T2/C/S2 Vægt: 27,8 kg (65") Med stativ: 34,7 kg (65") 3D-understøttelse: Nej Tilslutninger: WiFi 802.11ac, Ethernet, 4 stk. HDMI, 3 stk. USB, optisk lydudgang, common interface Plus, antenne (terminaler i separat tilslutningsboks) VESA-vægbeslag: Ja SMART-funktioner: Tizen med apps, Bixby voice Medfølgende tilbehør: Stativ

Samsung QE55Q90R

Samsung Q90R er et monster på alle tænkelige måder. Først og fremmest har billedkvaliteten fået yderligere et nøk opad, og de svagheder som QLED tidligere har haft i forhold til TV-apparater med OLED, er næsten forsvindende små.

Stilren med smarte tilslutninger

Inden vi tager fat på billedkvaliteten, kan vi konstatere, at Q90R giver et meget velbygget men måske anonymt indtryk på designfronten. Det gør dog, at TV'et med sine tynde rammer nemt smelter ind, uanset hvor det placeres.

Alle tilslutninger foregår i Samsungs One Connection-boks. Det betyder, at du kan har én tynd ledning fra TV'et ned til en lille æske, der rummer både strøm samt TV-kort og alle tilslutninger. En virkelig fuldtræffer af en løsning, som alle producenter burde benytte. Med denne form for tilslutning kunne Samsung godt have været mere generøse med tilslutningerne, men de får alligevel en godkendt karakter på dette punkt.

Det er mere trist, at HDMI-porterne er version 2.0 og ikke 2.1. De skal understøtte 4K ved 120 hertz og lignende teknologier, der kommer med den seneste standard, men det føles lidt surt og ikke særlig fremtidssikret, at det ikke er "rigtig" HDMI 2.1.

Fjernbetjening og grænseflade følger samme mønster som tidligere. Fjernbetjeningen har kun få knapper og er en fornøjelse af bruge. Grænsefladen er uden tvivl den hurtigste må markedet i alle situationer og er enkel at bruge. Der er understøttelse af Airplay, men ikke Chromecast. Derimod kan du løse meget af den slags via fjernbetjenings-appen på mobilen. Når det gælder apper til download, er der adgang til stort set alle streamingtjenester, og vi mangler egentlig ikke noget.

Fænomenalt billede

Ulempen ved QLED kontra OLED har altid været dybden i sortheden, på samme måde som at OLED ikke har nået lysstyrken hos QLED. Med Q90R er Samsung tætteren end nogensinde på at udviske grænsen, for det håndterer detaljer i sortheden enormt godt.

Farver, HDR-kvalitet og lysstyrke er som ventet i absolut topklasse. Helt fra begyndelsen er skærmen rigtig godt indstillet, men det kræver, at du skruer en anelse ned for Samsungs lidt overentusiastiske farvegengivelse for at den skal sidde lige i øjet. På trods af dette giver Samsung Q90R stort set det bedste billede, du kan få på et TV i øjeblikket.

Smart tilslutningsbokspraktisk fjernbetjening og grænsefladefænomenalt billede
Klar men spinkel lydmangler den nyeste HDMI-teknologi
4,5

6. Sony XG95

Det bedste LED kan tilbyde

Prisklasse: Premium Type: LED Farve: Sort Størrelser: 55/65/75/85 tommer (75 tommer testet) Opløsning: 3840 x 2160 (4K) Højttaler: 2x10W Effektforbrug: 230 W (65") Standby: 0,5 W Digital-modtagerunderstøttelse: DVB T2/C/S2 Vægt: 35,2 kg (75") Med stativ: 37,2 kg (75") 3D-understøttelse: Nej Tilslutninger: WiFi 802.11ac, Ethernet, Bluetooth 4.2, 4 stk. HDMI (HDMI 2.0), 3 stk. USB, common interface Plus, antenne VESA-vægbeslag: Ja SMART-funktioner: Android TV med apper, Google Assistant Medfølgende tilbehør: Stativ

Sony KD-85XG9505

Sony XG95 er noget af det mest luksuriøse du kan finde med LED midt i al støjen fra OLED- og QLED-apparater. Her får vi et baggrundsbelyst panel med Sonys X1 Ultimate-chip, som passer billedhåndteringen, noget som ellers kun findes i deres Master-serie med rigtige luksus-TV'er.

Rodet fjernbetjening og bredt stativ

Når TV'et først er pakket ud, kan vi konstatere at det er relativt slanket af at være en LED-model. Designet føles typisk Sony med skarpe, men tynde kanter. Vægmonteret klarer den sig fint, men skal du have den stående på et bord, må du tænke dig godt om. Bordstativet består af to ben, der er næsten lige så brede som selve TV'et og dermed kræver en hel del bordplads. De stikker samtidig ret langt frem, hvilket kan skabe problemer, hvis du har tænkt dig at stille en soundbar foran.

Fjernbetjeningen er opdateret i forhold til tidligere år med en bedre byggekvalitet. Samtidig er den udformet som en fjernbetjening af den gamle skole med et væld af knapper. Her havde Sony kunne tage ved lære af LG eller Samsung og deres forenklede enheder.

Indvendigt drives hele systemet af Googles Android TV i version 8. Det giver store fordele i forbindelse med mængden af apper, understøttelse af Google Assistant (via fjernbetjeningen), skærmdeling via Chromecast og lignende.

Samtidig er Android TV langt bagud på designfronten og virker simpelthen grimt sammenlignet med konkurrenternes systemer. I mange tilfælde virker det heller ikke så nemt at navigere i. Airplay er på vej via en opdatering, men var ikke tilgængeligt under vores test.

Vildt billede af at være LCD

Når det gælder lyden har Sony placeret højttalerne, så de giver mere fylde og rumeffekt i lyden. Netop den ting fungerer faktisk rigtig godt, men lydkvaliteten generelt lyder ret tynd og uinspireret, så en soundbar eller et andet lydsystem er at foretrække.

Men hvad med billedet? Først kan det nævnes, at du må nøjes med HDMI 2.0. Det gør at lækkerier som højere opdateringshastighed og lignende ikke er inkluderet her, hvilket er værd at overveje, hvis du vil fremtidssikre.

Selve billedet kræver lidt finjustering, da standardindstillingerne ikke er optimale. Når vi først er i mål, får vi derimod en meget fin, neutral farvetone med meget jævne overgange. Samtidig får vi ikke den samme detaljerigdom i sortheden som med OLED og nyere QLED-paneler. Lysstyrken er der ikke noget galt med, men den er lidt lav til HDR-materiale.

I det store hele får vi et godt billede med XG95, men med tanke på prisen er det bestemt interessant at se nærmere på QLED- og OLED-modeller, lidt afhængigt af hvilken størrelse ud er ude efter.

Sony XG95 er samlet set et TV med mange funktioner og et billede, der egentlig er så godt som det kan lade sig gøre med LED-paneler, og en rigtig god betragtningsvinkel. Har en spinkel lyd, rodet fjernbetjening og nok især en pris, der gør andre teknologier interessante som alternativ.

Naturlig farveskalamange funktionervild billedkvalitet af at være LED
Har ikke HDMI 2.1spinkel lydforældet grænseflade
4,0

God pris hos:

HIFI Klubben

7. LG SM9800

Fantastiske farver, skidt sorthed

Prisklasse: Premium Type: NanoCell LED Farve: Sort Størrelser: 55/65 tommer Opløsning: 3840 x 2160 (4K) Højttaler: 40W (2.2) Energiforbrug: 147 W (65") Standby: 0,5 W Digital-modtagerunderstøttelse: DVB T2/C/S2 Vægt: 27 kg (65") Med stativ: 28,8 kg (65") 3D-understøttelse: Nej Tilslutninger: WiFi 802.11ac, Ethernet, 4 stk. HDMI 2.1 (eARC på HDMI 2), 3 stk. USB, optisk lydudgang, common interface Plus, antenne VESA-vægbeslag: Ja SMART-funktioner: WebOS med apper, stemmestyring (egen + Google Assistant) Medfølgende tilbehør: Stativ

LG 65SM9800

LG SM9800PLA (65-tommersmodellen 65SM9800 testet her) er LG's topmodel inden for NanoCell-skærme til 2019. NanoCell er en teknik, der minder om den, som Samsung benytter i deres QLED-skærme, hvilket skal give farvegengivelsen lidt ekstra sammenlignet med almindelige LED-skærme.

Fænomenale farver

Det er netop farvegengivelsen, der imponerer her. For virkelig at sætte QLED op mod Nanocell stillede vi SM9800 ved siden af Q70R fra Samsung der koster omtrent det samme, og blev faktisk mægtig imponerede over den kraft LG har opnået i farvegengivelsen. Alle former for naturbilleder får en rigtig god dybde i farverne uden at virke overdrevne.

Desværre fik vi ikke grund til at være lige så lyriske igennem hele testen. For mens SM9800 har fænomenale farver, er kombinationen af mørke og bevægelse en kraftig akilleshæl. Stillestående billeder med mange detaljer i skygger har skærmen ingen større problemer med. Men det bliver værre, så snart der kommer bevægelse i skyggerne. Så mister SM9800 hurtigt kontrollen og mister en masse detaljer og endnu mere skarphed.

Selvom vi ikke oplever betragtningsvinklen som generelt dårlig, spiller den også en stor rolle i den henseende.

Sidder du et stykke værk fra skærmen, oplever du ikke så meget af den mistede skarphed, men mørke scener bliver alligevel uventet detaljefattige. Rigtig ærgerligt, når billedet ellers er så godt.

Klar til fremtiden

Samtidig er der et stort teknisk plus til SM9800. Det er en af de billigere apparater i år med understøttelse af den nye HDMI-version 2.1. Lige i år spiller det ingen større rolle, men både Sonys og Microsofts kommende spillekonsoller kommer til at udnytte teknologier i den, og dermed virker SM9800 mere fremtidssikret end størsteparten af årets TV-apparater.

Selve TV'et er ret veldesignet, især den flotte fod. Vi får også stort set de samme funktioner i WebOS som med firmaets dyrere OLED-skærma, hvilket giver en både hurtig og funktionsrig oplevelse.

LG SM9800 kan være en tv-model, der er værd at holde øje med under udsalgsperioder. For selvom det godt kunne have været meget bedre til at håndtere sorthed, har det stadig en farvegengivelse i topklasse og rigtig gode funktioner derudover. Med en lidt lavere pris kan det være et rigtigt kup.

Vanvittigt gode farverWebOS giver mange funktionerHDMI 2.1
Sortheden ikke godskarpheden i mørkere billeder
4,0

God pris hos:

Dustinhome.dk

8. Samsung Q70R

Meget billede for pengene

Prisklasse: Premium Type: QLED Farve: Sort Størrelser: 49/55/65/75/82 tommer Opløsning: 3840 x 2160 (4K) Højttaler: 40W (2.1) Energiforbrug: 290 W (75") Standby: 0,5 W Digital-modtagerunderstøttelse: DVB T2/C/S2 Vægt: 35,7 kg (75") Med stativ: 36,6 kg (75") 3D-understøttelse: Nej Tilslutninger: WiFi 802.11ac, Ethernet, 4 stk. HDMI 2.0 (eARC på HDMI 2), 3 stk. USB, optisk lydudgang, common interface Plus, antenne VESA-vægbeslag: Ja SMART-funktioner: Tizen med apper, Stemmestyring (Bixby) Medfølgende tilbehør: Stativ

Samsung QE65Q70R

Samsung Q70R (her testet i form af 75-tommermodellen QE75Q70R) er mellemmodellen blandt Samsung QLED-skærme til 2019, der kan fås i en lang række størrelser. Til fælles for dem alle er en udmærket konstruktion, godt billede og et rigtig hurtigt system kombineret med en enkel fjernbetjening.

Forbavsende matte farver

Hvis der er en ting, som Samsungs QLED-skærme traditionelt har været gode til, så er det farver. I mange tilfælde har det næsten gået for vidt, hvilket heldigvis ikke er tilfældet her. Faktisk virker farverne meget tilbageholdende og dæmpede, især grønt og blåt.

Du kan selvfølgelig skrue op for det i indstillingerne, men selv efter en kalibrering er oplevelsen ret mat sammenlignet med tidligere års modeller eller den fantastiske farvegengivelse i QLED-topmodellen Q90R.

Samtidig er Q70R rigtig god til sorthed med forbløffende mange detaljer og liv selv i mørkere partier. Lyspunkter på en helt sort baggrund medfører en del lysblødning, men ikke noget der forstyrrer ved normal brug.

Også bevægelseshåndtering og materiale i lav opløsning fra eksempelvis DVD bliver rigtig godt her. Desværre kan det ikke siges om opskaleringen af Tv-udsendelser i lav opløsning, der bliver mere grynede i kanterne end på mange andre modeller.

Hold bøtte Bixby

Samsungs Tizen-system fortsætter med at se ud omtrent som tidligere år uden nogen større overraskelser. Det giver på den anden side et enormt hurtigt system, især i opstarten, som samtidig er let at navigere i.

Samsungs fjernbetjening ligner også sig selv, med en slank udførelse og minimalt med knapper. En ting som flere producenter burde indføre.

Desværre får vi ikke den separate boks til tilslutninger, som de dyrere Samsungmodeller eller den tilsvarende model fra sidste år leveres med. Alle tilslutninger sidder på bagsiden af tv'et, mens den separate tilslutningsboks, som de dyrere modeller har, er betydeligt lettere at have med at gøre.

Af en eller anden grund er taleassistenten Bixby ekstremt ivrig her. Uden at vi rører ved fjernbetjeningen aktiveres taleassistenten foruroligende ofte uden varsel og forstyrrer det, vi kigger på. Hvilket hurtigt medfører, at vi så vidt muligt slår den fra. Samtidig sker det et par gange, at tv'et tænder af sig selv, lige efter vi har slukket det, men det er en mindre forstyrrende detalje.

Vi få heller ikke HDMI 2.1 indbygget, men en slags sammenblanding mellem det og versionen før, som ikke virker helt fremtidssikret.

Samsung Q70R er i det store hele et rigtig godt TV, selvom det har et stykke på til sin storebror. Billedet er rigtig godt i forhold til prisen, men vi havde gerne set en separat tilslutningsboks og en mindre ivrig taleassistent.

God sorthed og bevægelsesskarphedbrugervenlig fjernbetjening
Mangler HDMI 2.1belastende taleassistentret tilbageholdende farver
4,0

God pris hos:

wupti.com

Sådan vælger du det rette tv

Mange oplever, at det er vanskeligere end nogensinde før at finde det bedste tv. Antallet af modeller på markedet er enormt, og det kan virke overvældende.

Foruden tv-modellernes ofte kryptiske navne, så vrimler tv-branchen med avancerede, tekniske ord og udtryk. Det er ikke så let at holde styr på det hele og vide, hvilke af udtrykkene, der er afgørende for god billedkvalitet, og hvilke der mest af alt er et spørgsmål om reklamegas. Producenterne gør det ikke lettere med deres egne navne på diverse tekniske funktioner.

I vores tv-test stræber vi efter at kunne guide dig til det bedste tv til netop dine behov og dit budget. Testen omfatter alt fra meget prisvenlige lavprismodeller til de mere avancerede premium-modeller.

Vi angiver modelnavnet ved hver test og noterer blandt andet de skærmstørrelser, du kan få tv’et i. Billedkvalitet og funktionalitet er i praksis identiske uafhængigt af størrelsen, men i de tilfælde, hvor der faktisk er en forskel mellem modellerne, noterer vi det selvfølgelig.

Ud over at udpege testvindere i forskellige kategorier hjælper vi dig også med at forklare de tekniske begreber, der er værd at have styr på. Det gør vi herunder.

Vælg din prisklasse

Fladskærme varierer utrolig meget i pris. En rigtig billig model kan købes for et par tusinde, mens et luksus-tv hurtigt koster 50.000 kroner eller derover.

Vi har derfor inddelt de forskellige testkandidater i tre forskellige prisklasser, så du lettere kan finde de modeller, der passer til din smag og pengepung. De forskellige prisklasser er:

Lavprisklassen: Under 6.000 kr. | TV i denne prisklasse er af en enklere type med begrænset funktionalitet. Skærmstørrelsen er for det meste højst 55 tommer, og billedkvaliteten har som regel en del svagheder.

Mange købere, der leder efter et fjernsyn i lavprisklassen, går hovedsageligt efter at få så stor en skærm som muligt for pengene, ligesom de typisk bærer over med mangler i billedkvaliteten og fraværet af smarte teknologier såsom stemmestyring.

De lavprismodeller, du kan finde på markedet i dag, har generelt en fantastisk god ydeevne sammenlignet med ældre tv-apparater.

Mellemklassen: 6.000-15.000 kr. | Mellemprisklassen inden for fladskærms-TV er kendetegnet ved større skærme, oftest fra 50 til 65 tommer. Billedkvaliteten er bedre, og der er større funktionalitet end på lavprismodellerne, for eksempel stemmestyring, flere indgange (f.eks. USB og HDMI) og flottere design.

Premiumklassen: Over 15.000 kr. | TV i premiumklassen er kendetegnet ved at være meget avancerede modeller med eksklusivt design og skærmstørrelser fra 55 tommer op til hele 80 tommer og nogle gange mere.

Hardwaren er som regel af meget høj standard med kraftfulde processorer, der kan give en meget god billedkvalitet. Premium-modeller er normalt også udstyret med masser af funktioner, tilslutninger og i mange tilfælde også bedre lyd.

Hvilket TV skal jeg købe?

Hvad skal du huske, når du køber tv, for at blive tilfreds med dit køb? Vi gennemgår her de vigtigste faktorer.

Har jeg brug for et 4K TV? Eller spiller opløsningen ingen rolle?

Som det ser ud i dag, er det egentlig ikke et spørgsmål, for selv tv-modeller i lavprisklassen begynder at få 4K-opløsning som standard. Men for lige at pinde det ud, tager vi det fra begyndelsen.

Gamle tv-apparater med billedrør beregnede opløsningen i antallet af vandrette linjer i stedet for i pixel som i dag. Dengang var det enten 480 eller 576 linjer. Da fladskærms-tv dukkede op, begyndte vi at regne med opløsning i pixel i stedet, ligesom vi kender det med computerskærme eller skærmen på mobiltelefoner.

De almindeligste opløsninger, du kan støde på, er følgende:

480p

Det har du sikkert set på en utydelig Youtube-video mere end en gang. Ofte i opløsningen 640x480 pixel, men bredden kan variere. Lidt under HD-opløsning, og hvis en fladskærm er dårlig til at skalere materiale op ("reparere" det, så det passer til en højere opløsning), kommer det til at se skidt ud på dit TV.

Nogle programmer på streamingtjenester benytter denne opløsning (oftest ældre materiale), og det er også noget, du kan komme ud for, hvis du har en langsom internetforbindelse, så din streamingtjeneste mindsker kvaliteten for at kunne fungere. Også DVD-film har normalt denne opløsning.

720p

Eller "HD-ready" som det blev kaldt, dengang vi begyndte at gå op i materiale med høj opløsning. Normalt 1280x720 pixel i opløsning og faktisk noget, du stadig kan støde på, hvis du snubler over et vildt billigt tv. Nogle computerspil bruger faktisk denne opløsning for at kunne køre uden at hakke.

1080p

Full HD, 1920x1080 pixel eller i visse tilfælde, lidt fejlagtigt, 2K. Dette har nu været standarden for Blu-ray, spillekonsoller og det meste materiale fra streamingtjenester i mange år, og en opløsning der stadig er almindelig på billigere TV-modeller.

Et kraftigt løft i detaljeringsgrad sammenlignet med lavere opløsninger, for eksempel hvis du sammenligner en DVD-film med en Blu-ray-film.

2160p/4K/UHD

Ultra HD, eller 4K som det også kaldes, har været i fremmarch de senere år og er i dag standard på de fleste tv-modeller, der sælges. Antal pixel i højden er fordoblet, og selvom bredden varierer en del, er den mest almindelige opløsning 3840x2160 pixel.

Et stort skridt fremad for den mulige detaljeringsgrad, men det er samtidig ikke helt uden problemer.

Først og fremmest skal du ret meget op i størrelse for overhovedet at kunne se forskel på 4K og 1080p, fordi det drejer sig om så mange pixels. Samtidig skal du bruge både afspiller og kabel, som understøtter det hele. Mange separate Blu-ray-afspillere understøtter 4K, men ikke alle.

Hos spillekonsoller understøtter Microsoft med deres Xbox One og Sony med deres PlayStation 4 Pro 4K-opløsningen – af de to er det dog kun Xbox One, som også kan afspille 4K Blu-ray. Streamingtjenester integreret i et TV med 4K har for det meste den nødvendige understøttelse, hvis selve tjenesten altså understøtter 4K.

Næste del er, at langt størsteparten af alle film, tv-serier og lignende stadigvæk laves og udgives i 1080p-opløsning. Antallet af film, der udgives i den højere Ultra HD-opløsning, er ganske enkelt meget lille, og der er i dag stort set ingen tv-kanaler i Danmark, som sender i opløsningen. Betaler du lidt ekstra, kan du få del i Netflix' 4K-udbud, men du opdager hurtigt, at man ikke kan finde så mange titler. De fleste digitale filmudlejere holder også fast ved 1080p som opløsning til både leje- og købefilm.

Når det så er sagt: Har du et lidt større tv, mindst 55 tommer eller derover, og udstyret til det, er det en ren fornøjelse at se film i Ultra HD.

8K

Næste generation af materiale i høj opløsning er 8K eller mere præcist 7680×4320 pixel. Simpelthen endnu en fordobling af antal pixel i højden.

Der findes i dag enkelte modeller med opløsningen, og til en meget høj pris. Det vil selvfølgelig ændre sig med tiden, og om et par år er 8K-opløsning sikkert standard.

Men hvis du synes, det er svært at finde materiale i 4K-opløsning, så tænk på, hvordan det er med 8K i dag.

Endelig findes også 16K i en lidt mere eksperimentel fase, men det kommer til at vare et par år, inden det begynder at kunne ses i vores hjem i en eller anden form.

Skal jeg gå efter et TV med HDR?

Ud over opløsning er HDR en både almindelig og meget populær teknik, der nævnes i tv-sammenhæng.

Bag forkortelsen gemmer sig udtrykket High Dynamic Range, som du måske tidligere har set i forbindelse med dit mobilkamera. I forhold til fladskærme drejer det sig om større intervaller for kontrast, farver og lysstyrke. Altså sortere sort, hvidere hvidt og så videre.

Rent teknisk er det 10 bit farvedybde i stedet for 8 bit som på et "almindeligt" tv. Eller helt enkelt en farvedybde på 1024 niveauer mod 220 niveauer, hvilket giver jævnere farveovergange i et større spektrum.

Teknikken kom mere eller mindre samtidig med, at fladskærme med 4K slog igennem, men de to ting har som sådan intet med hinanden at gøre, selvom de tit nævnes samtidig som "4K HDR" eller lignende. Men har du et tv med HDR og ser indhold filmet i HDR, bliver billedkvaliteten løftet endnu et niveau.

Ulempen, nøjagtig som med 4K-materiale, er, at det, du ser på, skal være HDR-tilpasset for at give optimal effekt. Udbuddet er i dag ikke gigantisk, men nøjagtig som med 4K er det støt stigende. Materialet, der ikke er filmet i HDR, får også et lille løft, men her er forskellen ikke nær så stor.

Når vi taler om HDR, findes der flere forskellige teknikker, men ikke alle TV understøtter teknikkerne.

  • HDR10: En åben standard som mere eller mindre findes på alle fjernsyn med HDR. Video-filen indeholder kalibreringsdata, der sendes til dit TV, inden afspilningen begynder, så det skal se så godt ud som muligt.

  • HDR10+:Efterfølgeren til HDR10 har fået et plus i enden. Det indebærer i praksis, at kalibreringsdata ikke bare sendes inden afspilningen påbegyndes, men også dynamisk under hele afspilningen for hele tiden at give et så godt billede som muligt.

  • Dolby Vision: Den mest avancerede HDR-teknik i dag kommer fra Dolby. Også her drejer det sig om kalibreringsdata, der sendes dynamisk under afspilningen. Forskellen er, at teknikken understøtter 12 bit farvedybde i stedet for 10 og betydeligt flere farver. Lysstyrken kan også øges en del mere, end HDR10+ kan klare.

Jeg har en 4K-afspiller, men opløsningen er alligevel ikke 4K på mit tv. Hvorfor?

Det er som nævnt ikke nok bare at købe et tv med 4K-opløsning for at træde ind i en verden med ultrahøj opløsning.

Enten bruger du de indbyggede apps, for eksempel Netflix, som understøtter opløsningen. Eller også bruger du en spillekonsol som Xbox One X, eller en medieafspiller som Apple TV 4K, og dermed har du to ud af de tre nødvendige ting.

Problemet er normalt forbindelsen mellem afspilleren og dit tv, nemlig HDMI-kablet.

HDMI er ikke bare en ledning med et særligt stik. Det er en komplet standard. Standarden findes i en lang række forskellige versioner, 1.1, 2.0 og så videre. Jo højere versionsnummer, desto flere funktioner og desto højere overførselshastighed.

4K-opløsning indeholder en hel del flere pixels, og derfor skal du bruge et kabel, som kan klare det. Gamle HDMI-ledninger eller billige af slagsen er ikke nødvendigvis lavet til det.

Køb i stedet en ledning, som udtrykkelig kan bruges til 4K-opløsning. Du kan se kablets version af standarden på emballagen. Version 1.4 og højere kan bruges, men 2.0 og nyere er at foretrække. Hvis der ikke står et versionsnummer, skal du søge efter det officielle navn på de kabler, der kan klare 4K-opløsning, nemlig "High Speed" eller "Ultra High Speed".

Prisforskellen mellem et valgfrit HDMI-kabel fra udsalgskassen og en af High Speed-modellerne er i skrivende stund ret lille, så om ikke andet kan det være en god idé at fremtidssikre sig, når du alligevel skal købe et kabel.

OLED, QLED eller LED? Hvad er bedst og hvad skal jeg vælge?

Før i tiden var det Plasma eller LCD, men i dag er der ingen, der taler om nogen af dem. Plasmaskærme fremstilles stort set ikke længere, og LCD er i dag erstattet af LED.

Nu til dags er der tre forskellige typer, som du kan finde ude i butikkerne.

LED

En videreudvikling og forbedring af LCD-TV. I dag er det standard på "almindelige" tv-apparater og udgør de lidt lavere prissegmenter.

Her får du ofte en lavere pris, også på større skærme, hvis det er det, du er ude efter. Ulempen er, at sorthed og lysstyrke og i mange tilfælde også farverne ikke bliver lige så gode som med de lidt dyrere teknikker.

QLED

Quantum dot, som bogstavet Q står for i dette tilfælde, er faktisk meget nært beslægtet med LED-modellerne.

Den afgørende forskel er, at skærmen kort fortalt er blevet udstyret med en særlig film, der er bedre til at håndtere lyset. Det ses mest tydeligt i farvegengivelsen, som har betydelig mere power end et almindeligt LED-TV. Samtidig får du en bedre sorthed. Det gør, at QLED får en billedkvalitet, der minder meget om OLED.

Det er primært Samsung, som benytter sig af QLED-skærme, men LG har også en mere eller mindre identisk teknologi, som de har valgt at kalde Nanocell.

OLED

Organic Light Emitting Diode. Meget almindeligt i dag på mobiltelefoner, og det seneste par år også på tv-modeller. Hver pixel lyser her individuelt, så hvis noget skal være sort, slukker pixelen helt enkelt, og så bliver den så sort, den kan blive.

Sorthed og dybde i farvegengivelsen er styrken ved OLED. Ulempen, som dog bliver bedre år for år, er en lidt lavere lysstyrke sammenlignet med LED og QLED. OLED TV findes ofte i lidt højere prisklasser, fordi teknikken er lidt dyrere, men prisen falder støt.

Hvor stor forskel er der på de smarte funktioner?

For nogle år siden var Smart TV noget, der stod højt på listen over vigtige funktioner. Altså at fjernsynet er opkoblet til internettet og understøtter forskellige typer af apps som eksempelvis Netflix, Viaplay eller lignende. Det er stadigvæk vigtigt, men der er sket utrolig meget på dette felt, som gør, at det faktisk spiller en lidt mindre rolle. For det første er der i de fleste tilfælde det samme system i forskellige modeller fra samme producent.

Køber du en lavprismodel fra eksempelvis LG, vil det på mange måder minde om deres luksusmodel, fordi den kører på samme system. Det gør, at du ikke behøver at gå op i prisklasse for at kunne se HBO via dit TV.

Forskellen på dyre og billige modeller på dette område er i stedet relateret til smarte assistenter som Google Assistant eller Alexa. Du kan altså styre dem med tale.

At de fleste TV fra en producent kører det samme system, gør også, at modellerne bliver opdateret over en længere periode, så du ikke går glip af en streamingapp, som måske bliver populær om et år eller to. Når det så er sagt, kan vi konstatere, at det ”smarte” i Smart TV er blevet enormt meget bedre de senere år. De er lettere at navigere i, er hurtigere og understøtter de mest almindelige streamingtjenester.

Sidstnævnte kan stadig variere, men de store aktører som Netflix, YouTube og Viaplay er som regel altid inkluderet. Lidt mere lokale eller mindre aktører kan stadig mangle i nogle TV, eksempelvis HBO, TV 2 Play eller tv-leverandører som Viasat eller C More.

Fælles for alle er dog, at de kan styres med en app på mobilen. Noget der kan være nok så bekvemt, alle de gange fjernbetjeningen har gemt sig i sofaen.

Samtidig er alle Smart TV-systemer ikke lavet i samme format. Hos de største tv-producenter anvendes primært tre forskellige systemer:

  • Android TV: TV-varianten af Googles operativsystem til mobiltelefoner anvendes blandt andet af Philips og Sony. Stemmestyring er meget almindeligt, og det samme er understøttelse af Googles Chromecast-teknik. Derimod er grænsefladen lidt gammeldags og ikke altid den hurtigste, men relationen til Android gør, at der er et virkelig stort udvalg af apps.

  • Tizen: Samsungs eget operativsystem, som kører i alt fra deres tv-apparater til deres smartwatches. Et rigtigt hurtigt system, der for det meste virker gennemtænkt og let at finde rundt i.

  • WebOS: Oprindelig udviklet som en konkurrent til Android, men via et par omveje er det endt i tv-apparater fra LG. Et veldesignet system med mange funktioner.

Foruden apps til streaming har du som standard også mulighed for at afspille lokale filmklip, fotos og musik. Understøttelse af Spotify og andre musiktjenester er også almindeligt på Smart TV i dag.

Afspilning af indhold fra mobilen er også blevet større og større de senere år. Hvis du har interesse i det, er indbygget Chromecast-understøttelse noget, du skal holde øje med, hvis du har Android-enheder. Bruger du Apple, vil du kunne afspille indhold via Airplay på en hel del modeller fra LG, Samsung og Sony fra og med sommeren 2019.

Ingen taler om 3D længere, hvad skete der?

Det døde, kort og godt. Selvom du stadig kan se 3D-film i biografen, er 3D hjemme foran TV’et i stuen ikke noget, som producenterne snakker om længere. De fleste fladskærme understøtter ikke engang teknikken længere - alt fokus er derimod på 4K, HDR og smarte funktioner.

Årsagen? Vi forbrugere var simpelthen ikke interesserede. Det har ganske vist fungeret i biografen, fordi det stadig findes der, men der var ingen større interesse for at betale ekstra for en 3D Blu-ray eller lignende.

Jeg har hørt, at OLED får fastbrændte billeder. Passer det?

Det var en klassiker, dengang plasma var en moderne tv-teknik, at du kunne få problemer med fastbrænding. Et kanallogo i et hjørne eller et billede på pause kunne brændes fast i skærmen og var derefter svært eller endda umuligt at få væk.

OLED har til tider været udsat for det samme. Der er et kendt eksempel i Sverige, hvor "morgensolen" i svensk TV4's morgenprogram har brændt sig fast på en brugers tv. Risikoen findes, men den bliver mindre for hver generation af OLED-TV. Samtidig er det langt fra lige så alvorligt, som det var med plasma, og der er altid indbyggede "vaskeprogrammer" i OLED-modeller for at fjerne eventuelle problemer.

Brug tid på at indstille dit TV efter køb – det tager et øjeblik

Når du pakker et nyt tv ud, er det forudindstillet fra fabrikken. Indstillingerne minder tit om det, man ser i butikkerne, hvor mere eller mindre alle funktioner er skruet op på maksimum, for at modellerne skal skille sig ud fra mængden.

Derfor er det altid en god idé at bruge tid på at kalibrere dit TV. Det kan du selvfølgelig gøre med dyrt specialudstyr eller ved at hyre en professionel tekniker til kalibreringen. Men du kommer langt ved at bruge et par minutter på egen hånd. Blandt andet med følgende tips:

Bevægelseshåndtering

Hedder for det meste noget med "motion" i navnet. Det skal kompensere for hakkende eller sløret materiale med dårligere kvalitet, men gør samtidig ofte, at det hele ligner en dårlig sæbeopera. Skru ned for eller sluk den eller de relaterede funktioner for at komme af med effekten.

Kontrast og lysstyrke

Uanset tv-teknik vil du naturligvis have, at billedet skal se både flot og detaljeret ud. Se udvalgte dele af en film, som du har set mange gange og kender godt, og gør det på meget kort afstand til dit TV for at kunne se detaljerne bedre.

Er sort virkelig sort? Hvor godt kan du se forskellige detaljer i mørke afsnit? Hvor mange detaljer kan du finde i lyse partier? Her bruger du det, som for det meste hedder lysstyrke og kontrast i menuerne. Se på en kort sekvens, og tjek detaljerne, ret indstillingerne, tjek igen for at se, om det blev bedre, og ret igen. Det kan lyde besværligt, men det tager ikke mange minutter, og det giver et bedre billede.

Farver

Det samme gælder farveindstillingerne. Er en appelsin mere gul eller rød end orange i det, du ser? Eller er hudtonerne på forskellige personer underlige (enten for blege eller for røde i mange tilfælde), så er det farveindstillingerne, der skal rettes til og ofte sænkes lidt.

Når det er klaret, vil dit nye TV – forhåbentlig – give dig lige det billede, du vil have.

Kommenter

Hold dig til emnet, skriv i en god tone og udvis respekt for andre. Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, som vi finder upassende.

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.