41 produkter
Tre tips, når du skal købe solcreme
UVA: 95 % af de UV-stråler, der når os, er UVA-stråler. Med UVA-stråling øges risikoen for at blive ramt af hudkræft, men den er også en af skurkene bag hudens aldring. UVA-stråler gør huden mindre elastisk, kan give soleksem og pigmentpletter.
UVB: 5 % af de UV-stråler, der når os, er UVB-stråler, og det er dem, der giver os farve og dermed også forbrændinger. Risikoen for hudkræft stiger, når du brænder din hud i solen.
Skum, lotion, spray, spf-vand – mulighederne synes uendelige på hylden med beskyttelse mod solens skadelige stråler:
Solmousse eller -skum minder om hårmousse i konsistensen og plejer at være populært blandt børnefamilier. Skummet er let at påføre og dosere, og mange af dem er vandafvisende.
Solcreme og sollotions er den klassiske variant. En creme er lidt fyldigere og tykkere i konsistensen end en sollotion. Lotions er mere flydende. Der findes også gellotions, som er lidt mindre flydende end en sollotion, men stadig har en let konsistens og er nem at påføre.
Solspray og -vand (solar water) er produkter i helt flydende form. De er nemme at påføre, da de sprayes på. Men de er svære at dosere rigtigt, da det kræver en stor mængde, for at opnå den rigtige beskyttelse. Derfor bør du påføre flere lag, når du bruger solspray eller -vand.
Kræftens Bekæmpelse står bag solkampagnen, hvor du blandt andet kan se den her video om, hvordan du vælger solcreme.
Selvom du ikke har tænkt dig at bade, plejer vandafvisende produkter at sidde bedre. Hvis du skal være på stranden og bade meget, så anbefales det at smøre dig løbende med solbeskyttelse for at opnå korrekt beskyttelse – også selvom solcremen er vandafvisende.
Almindelige spørgsmål
Om solcreme er nødvendigt afhænger af, hvad UV-indekset ligger på. Man siger, at når UV-indekset er på over 3, så er det tid til at bruge en faktor-15 solcreme. Typisk er indekset højere end 3 i tidsrummet 11:00 - 14:00 fra april til september (selvfølgelig med varians). Når det er højsommer i Danmark, så er indekset typisk også højere, og her bør man overveje en solcreme der er faktor 30+.
Kort sagt: Brug solcreme, inden du går ud, når det er varmt. Det skader ikke.
Jo varmere vejret er og jo stærkere solen er, des højere faktor solcreme bør du bruge. Det afhænger også af din naturlige hudfarve, da niveauet af melanin i huden har effekt på, hvordan din hud reagerer overfor UV-strålingen fra solen.
En god retningslinje er følgende: Faktor 15: Lys, gylden, og mørkere hud i den gængse danske sommer. Faktor 30: Lys hud og stærk sol. Faktor 50: Meget lys hud og stærk sol, for eksempel mellem kl. 12 - 13 i højsommeren.
Lige meget hvad, så husk at tage solcreme på en halv time før du er ude i solen, og tag ny solcreme på en gang hver anden time.
Ja, en solcreme kan godt blive for gammel. For det første står der typisk på solcremen, hvor lang tid, den kan holde sig, når den er åben (typisk et lille billede af en åben dåse med tallet 12 ved siden af. Det betyder 12 måneder, ergo ét år).
En solcreme holder sig bedst, når den står tørt og mørkt, men nu er solcreme jo noget, som mange har liggende i bilen eller ihvertfald tager med ud. Den bedste måde at holde øje med sin solcreme på er at tjekke, om den virker harsk, lugter unormalt, eller konsistensen og farven er underlig. Bakterier og svampe kan desværre godt leve i en solcreme, så det er en rigtig god idé at tjekke til din solcreme i ny og næ.
Det er faktisk lidt en myte. Ingen solcreme er 100 % vandfast, lige meget hvad producenten skriver på mærkaten. Nogle solcremer er helt sikkert sværere at slide af, men et godt tip er altid at smøre sig selv ind igen, efter man har været i vandet.
Som udgangspunkt vil vi foreslå, at man går efter solcreme med Svanemærket og Astma-Allergi Danmarks blå krans. På den måde, er du ihvertfald helgarderet mod uventede reaktioner. Når det så er sagt, så har vi også testet 15 forskellige solcremer efter funktionalitet. Det kan du læse om her, hvis du er interesseret.