Hvad betyder 100 Hz, 200 Hz, kontrastforhold og Full HD? Hvad er forskellen på Plasma, LCD og LED? Og betyder det overhovedet noget i forhold til dit valg af fladskærm? Pricerunner og FlatpanelsDK giver dig et overblik og hjælper dig med at sortere salgsgas fra fakta.

• LCD: En LCD-skærm består af bittesmå pixelceller, hvor der i hver pixel findes det man kalder flydende krystaller. Disse flydende krystaller kan dreje og derved lade lys passere frit igennem eller begrænse lysintensiteten. Herefter bruges tre endnu mindre pixels i rød, grøn og blå, som skaber alle farver ved at blande de tre grundfarver. En LCD-skærm kan dog ikke selv skabe lys, så derfor sidder der enten lysstofrør eller lysdioder (LED) bag selve skærmen. LCD-teknologien kan bruges i helt små skærme op til meget store skærme.
• LED: Her er der ikke tale om en skærmteknologi, og vi er ofre for et smart markedsføringstrick. LED henviser i stedet til den lyskilde, som sidder bag skærmen og giver lys til LCD-skærmen, som forklaret ovenfor. Det betyder således også, at LED-TV er det samme som LCD-TV, blot med lysdioder (LED) bag skærmen i stedet for lysstofrør. Det giver ingen billedmæssige forbedringer, da billedet fortsat skabes af LCD-panelet, men det betyder dog, at skærmen kan laves betydeligt tyndere og at strømforbruget sænkes (i forhold til brugen af lysstofrør).
• Plasma: Plasma-skærmteknologien har været på markedet næsten lige så lang tid som LCD-teknologien og bruges typisk i store skærme fra 42-tommer og op. Plasma-skærme fungerer ved, at der inde i de små pixelceller ligger plasma-gas. Når der tilføres en spænding til plasma-gassen, lyser den op og skaber vha. røde, grønne og blå filtre de ønskede farver på skærmen. Plasma er modsat mange forbrugeres overbevisning ikke er udgået eller gammel teknologi. Den giver blot nogle andre fordele end LCD/LED.

• Full HD: betyder, at skærmen har en opløsning på 1920x1080 pixels. Det giver er samme opløsning, som film på Blu-ray laves i. HD-billeder (high definition) giver billedkvalitet i lang højere opløsning end hvad du er vant til fra typiske Tv-kanaler, der sendes i SD (standard definition) med en opløsning på 720x480 pixels. Full HD er dog ikke garanti for god billedkvalitet.
• 100 & 200 Hz: er en angivelse for, hvor ofte billedet på skærmen opdateres. 100 Hz betyder, at billedet opdateres 100 gange i sekundet. Problemet er dog, at Tv-billeder kun sendes med 25 billeder i sekundet og film sendes med 24 billeder i sekundet. Derfor giver det som udgangspunkt ingen effekt, at skærmen kan vise flere billeder per sekund. Producenter gør i stedet det, at de ud fra de eksisterende billeder beregner nye billeder, som indsættes i strømmen af billeder. Det kan give en forestilling om et mere flydende billede, men det får typisk også billedet til at se kunstigt ud. Derfor er 100, 200 og 400 Hz ikke udelukkende en fordel.
• Kontrastforhold: angiver et forhold mellem den mørkeste sorte farve på skærmen og den lyseste hvide farve på skærmen. Jo dybere gengivelse af sort, desto bedre kontrastforhold. Producenterne snyder dog her og angiver i stedet ”dynamisk” kontrastforhold, der som sådan kan bliver uendeligt højt ved blot at lege med tallene. Sandheden er, at ingen skærm i dag har højere reelt kontrastforhold end 5000:1 – mange skærme har langt lavere kontrastforhold.
• Responstid: angiver hvor hurtig en skærm kan opdatere hver enkelt lille pixel, målt i millisekunder (ms). Tallet snyder dog, da producenterne blot skal angive det hurtigste skift – f.eks. fra en rød farve til en grøn farve. Tallet siger dog ikke noget om hvor lang tid det tager at skifte fra sort til hvid og dette skift kan nemt være 20-30 gange langsommere. Lavere responstid er som udgangspunkt bedre, men man kan ikke regne med tallet, der opgives. Derfor; glem responstid. Brug øjnene i stedet.