100+ produkter
Sun cream contains filters that prevent UV radiation reaching your skin. There are physical and chemical filters.
Physical filters consist of small particles that help filter out UV radiation.
Chemical filters have molecules that absorb UV radiation and convert it into harmless radiation through a chemical reaction.
Different filters protect differently against UVA and UVB radiation, and a combination of those filters may often be required to achieve adequate protection.
You should apply plenty of sun cream. The most common mistake when it comes to using sun cream is to use too little.
For an adult, about 35 grams of sunscreen should be used, which is equivalent to about 6 teaspoons. Using a smaller amount reduces the protection you receive. If you read the fine print on the packaging, a recommended amount is often stated on the bottle.
Om solcreme er nødvendigt afhænger af, hvad UV-indekset ligger på. Man siger, at når UV-indekset er på over 3, så er det tid til at bruge en faktor-15 solcreme. Typisk er indekset højere end 3 i tidsrummet 11:00 - 14:00 fra april til september (selvfølgelig med varians). Når det er højsommer i Danmark, så er indekset typisk også højere, og her bør man overveje en solcreme der er faktor 30+.
Kort sagt: Brug solcreme, inden du går ud, når det er varmt. Det skader ikke.
Jo varmere vejret er og jo stærkere solen er, des højere faktor solcreme bør du bruge. Det afhænger også af din naturlige hudfarve, da niveauet af melanin i huden har effekt på, hvordan din hud reagerer overfor UV-strålingen fra solen.
En god retningslinje er følgende: Faktor 15: Lys, gylden, og mørkere hud i den gængse danske sommer. Faktor 30: Lys hud og stærk sol. Faktor 50: Meget lys hud og stærk sol, for eksempel mellem kl. 12 - 13 i højsommeren.
Lige meget hvad, så husk at tage solcreme på en halv time før du er ude i solen, og tag ny solcreme på en gang hver anden time.
Ja, en solcreme kan godt blive for gammel. For det første står der typisk på solcremen, hvor lang tid, den kan holde sig, når den er åben (typisk et lille billede af en åben dåse med tallet 12 ved siden af. Det betyder 12 måneder, ergo ét år).
En solcreme holder sig bedst, når den står tørt og mørkt, men nu er solcreme jo noget, som mange har liggende i bilen eller ihvertfald tager med ud. Den bedste måde at holde øje med sin solcreme på er at tjekke, om den virker harsk, lugter unormalt, eller konsistensen og farven er underlig. Bakterier og svampe kan desværre godt leve i en solcreme, så det er en rigtig god idé at tjekke til din solcreme i ny og næ.
There’s no research to show that the use of sunscreen can lead to vitamin D deficiency. Being in the sun for about 15 minutes in the middle of the day during the summer is enough for vitamin D to be formed. In other words, your body easily produces vitamin D when it's exposed to UV radiation.
The WHO, the World Health Organization, advises people against sunbathing, as it’s the biggest contributing factor to skin cancer. If you suffer from vitamin D deficiency, the WHO recommends dietary supplements instead of sunbathing.
Det er faktisk lidt en myte. Ingen solcreme er 100 % vandfast, lige meget hvad producenten skriver på mærkaten. Nogle solcremer er helt sikkert sværere at slide af, men et godt tip er altid at smøre sig selv ind igen, efter man har været i vandet.
Sun cream stains on your clothes are a nuisance. Not only are they greasy, but they often become discoloured and take on a yellowish, dull tone. Try putting the stained garment in warm water and adding a small amount of uncoloured washing-up liquid. This may dissolve the stain slightly before you put it in the wash.
Be sure to rinse off the washing-up liquid thoroughly before putting the clothes in the washing machine.
Som udgangspunkt vil vi foreslå, at man går efter solcreme med Svanemærket og Astma-Allergi Danmarks blå krans. På den måde, er du ihvertfald helgarderet mod uventede reaktioner. Når det så er sagt, så har vi også testet 15 forskellige solcremer efter funktionalitet. Det kan du læse om her, hvis du er interesseret.
UVA: 95 % af de UV-stråler, der når os, er UVA-stråler. Med UVA-stråling øges risikoen for at blive ramt af hudkræft, men den er også en af skurkene bag hudens aldring. UVA-stråler gør huden mindre elastisk, kan give soleksem og pigmentpletter.
UVB: 5 % af de UV-stråler, der når os, er UVB-stråler, og det er dem, der giver os farve og dermed også forbrændinger. Risikoen for hudkræft stiger, når du brænder din hud i solen.
Skum, lotion, spray, spf-vand – mulighederne synes uendelige på hylden med beskyttelse mod solens skadelige stråler:
Solmousse eller -skum minder om hårmousse i konsistensen og plejer at være populært blandt børnefamilier. Skummet er let at påføre og dosere, og mange af dem er vandafvisende.
Solcreme og sollotions er den klassiske variant. En creme er lidt fyldigere og tykkere i konsistensen end en sollotion. Lotions er mere flydende. Der findes også gellotions, som er lidt mindre flydende end en sollotion, men stadig har en let konsistens og er nem at påføre.
Solspray og -vand (solar water) er produkter i helt flydende form. De er nemme at påføre, da de sprayes på. Men de er svære at dosere rigtigt, da det kræver en stor mængde, for at opnå den rigtige beskyttelse. Derfor bør du påføre flere lag, når du bruger solspray eller -vand.
Kræftens Bekæmpelse står bag solkampagnen, hvor du blandt andet kan se den her video om, hvordan du vælger solcreme.
Selvom du ikke har tænkt dig at bade, plejer vandafvisende produkter at sidde bedre. Hvis du skal være på stranden og bade meget, så anbefales det at smøre dig løbende med solbeskyttelse for at opnå korrekt beskyttelse – også selvom solcremen er vandafvisende.
Du har set 48 af 161 produkter.