1. Start
  2. Guides

Opdateret  

Godt at vide om solcreme

Lea Sefeld

Det kan være svært at finde ud af, hvilken solcreme du skal vælge. For hvad betyder UV-stråling, SPF, PDD og alle de andre forkortelser? Og hvordan virker en solcreme egentlig? Det og meget andet har vi prøvet at finde svar på i den her guide - som forhåbentlig gør det nemmere for dig at vælge din næste solcreme.

Derfor er det vigtigt at bruge solcreme

Det er vigtigt at huske at beskytte sig mod solens stråler, og heldigvis er de fleste danskere meget opmærksomme på det. Den mest effektive beskyttelse mod solens stråler er naturligvis at holde sig i skyggen og beskytte kroppen med solhat og tøj, men når du opholder dig i solen, er solcreme også en nødvendighed.

Hvordan virker solcreme?

UVA- og UVB-stråling

Du har nok hørt om UV-indekset og UV-stråling, og at det er den stråling, vi beskytter os mod i solen. UV-stråling er en fællesbetegnelse for forskellige typer stråling; UVA, UVB og UVC. Den farligste stråling, UVC, sørger ozonlaget heldigvis for ikke rammer os.

Men vi skal selv sørge for at beskytte os mod UVA- og UVB-stråling. Derfor indeholder en god solcreme beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråling.

  • UVB-strålerne gør, at huden danner en beskyttende pigmentering ved at blive rød eller brun. Det er altså dem, der giver solskoldning og solbrændthed.

  • UVA-strålerne påvirker det eksisterende pigment i huden og trænger dybere ned i hudlagene, hvor de kan forårsage negative hudforandringer og ødelægge hudens DNA.

Solbeskyttelse mod UVA beskytter også delvist mod UVB.

Solcreme med UVB-beskyttelse

Mange af solcremerne på listerne herover indeholder både UVA- og UVB-beskyttelse - men sørg alligevel for at tjekke produktinformationen.

Hvis du vil vide mere om UV-indekset har Kræftens Bekæmpelse lavet en UV-indeks app, hvor du også kan teste din hudtype og se, hvornår du skal være særligt opmærksom på UV-strålerne.

Kemisk eller fysisk solfilter i solcreme

Beskyttelsen i solcreme kan bestå af et kemisk eller fysisk solfilter.

Kemisk solfilter betyder, at cremen indeholder nogle stoffer, der optages i hudens øverste lag. Her opfanger det kemiske filter UV-strålerne, og forhindrer dem i at trænge længere ned i hudlagene. Man kan ikke se det kemiske filter - og det er derfor en slags “usynlig” beskyttelse.

Nogle solcremer med kemisk beskyttelse mistænkes at være allergifremkaldende og hormonforstyrrende. Men hvis solcremen er mærket med for eksempel Svanemærket, så indeholder de ikke de mistænkte ingredienser.

Fysisk solfilter betyder, at solcremen indeholder fysiske partikler, for eksempel titandioxid, der lægger sig uden på huden og reflekterer strålerne væk. Det betyder også, at cremen danner et hvidt lag oven på huden, som du kan se, når du smører cremen på.

Dog udvikles der hele tiden på solcremerne, og selv solcremer med fysisk beskyttelse kan være uden synlige lag. Nogle solcremer med fysisk filter er med filtre på nanoform, så de ikke giver en hvid hinde på huden.

Der findes også cremer, der kombinerer begge metoder.

Hvad betyder SPF, PDD og PA?

SPF, PDD og PA - hvad betyder det?

Du kender nok SPF, og du kender de store tal, der står på flaskerne med solcreme. Men vidste du at SPF kun markerer beskyttelsen mod UVB-stråling? Det vil sige, at det ikke umiddelbart siger noget om, hvor godt cremen beskytter dig mod UVA-stråling. Der findes desværre ikke en fælles betegnelse for UVA-stråling, men vi prøver at gennemgå de forskellige typer her. Men først SPF.

  • SPF eller solfaktor angives med et tal. For eksempel 30, som angiver, hvor god UVB-beskyttelsen er. SPF30 betyder, at det tager 30 gange så lang tid at blive solbrændt med solcreme på, som det gør uden. Altså hvis det normalt tager dig 10 min i solen at blive solbrændt uden solcreme, så kan du være i solen i 300 min med solcreme SPF30 uden at blive solbrændt.

  • PPD står for Persistent Pigment Darkening, hvilket siger noget om UVA-beskyttelse. PPD måles på pigmentering i huden efter UVA-stråling. Man måler PPD næsten på samme måde som SPF. Men i stedet for at måle på solbrændthed, så måler man pigmentering i huden. En PPD på 10 betyder altså, at du kan være 10 gange længere tid i solen med solcreme end uden, før din hud pigmenteres.

  • PA-faktor er et system, der stammer fra Japan, som er blevet mere og mere udbredt. Det bygger på PPD-systemet, og inddeles sådan her:

  1. PA+ = PPD på 2 – 4
  2. PA++ = PPD på 4 – 8
  3. PA+++ = PPD på 8 – 16
  4. PA++++ = PPD på 16 eller derover
  • UVA-mærket angiver, at solcremen overholder de europæiske regler omkring UVA-beskyttelse, og at cremen har ⅓-del UVA-beskyttelse i forhold til UVB-beskyttelse. Det vil sige, at når solcremen har en SPF på 30, skal solcremen minimum have en PPD på 10 ifølge de europæiske lovkrav.

Andre guides om solcreme

Er du i tvivl om, hvilken solfaktor du skal vælge, eller hvor meget solcreme du skal bruge? Så kan du læse vores guide til, hvordan du bruger solcreme.

  • Bedst i test
  • Tilbud
  • Guides
  • Om os