Din guide til USB-standarder: Alt du skal vide om USB

Lad os starte med versionerne

Det føles måske som om, at USB har eksisteret i årevis. Men hvis du har en gammel computer hjemme på loftet, der er fremstillet før 1996 (eller endda et par år senere), så er der faktisk ret stor chance for, at du ikke kan finde en USB-tilslutning på den.

Dengang fandtes der et miskmask af forskellige interfaces og standarder. Mange gange producenternes helt egne løsninger. Så det er en grov underdrivelse, hvis man siger, at der var brug for en form for bred standard.

USB 1.0

I 1996 så USB 1.0-standarden dagens lys. Dengang hed det ikke USB 1.0, men bare USB - kort og godt.

Overførselshastigheden lå på det mildest talt beskedne 1,5 Mbit pr. sekund. Det primære anvendelsesområde var tilslutning af eksternt udstyr med få krav til båndbredden, det kunne for eksempel være tastatur eller mus.

USB 1.1

Efter to år lancerede man dog en ny variant, som fik navnet USB Full Speed – eller USB 1.1 – som gav mulighed for hastigheder på 12 Mbit pr. sekund. Et stort skridt fremad, men stadigvæk meget langsomt set med nutidens øjne.

USB 2.0

Det skulle vare indtil årtusindskiftet, inden der kom en USB-standard, der for alvor kunne udfordre konkurrenten Firewire.

USB 2.0 hævede overliggeren markant til 480 Mbit pr. sekund. Den her standard var desuden bagudkompatibel og understøttede USB 1.1, selvom man i så fald måtte nøjes med USB 1.1-begrænsningen på hastigheden.

USB 3.0

I 2008 blev en helt ny standard ved navn USB 3.0 så godkendt, og den havde en overførselshastighed på hele 5 Gbit pr. sekund.

Det nye var også, at dataoverførslen var muligt i to retninger, hvilket naturligvis var en kraftig forbedring. USB 2.0-enheder kan anvendes sammen med USB 3.0-enheder, men er begrænsede til den hastighed, som tilbydes med USB 2.0.

En anden fordel ved USB 3.0 er, at standarden gør det muligt at levere mere strøm til tilsluttet udstyr. Det betyder blandt andet, at mere energikrævende produkter kan forsynes med strøm via USB, uden at der er behov for en ekstra netadapter. USB 3.0 understøtter også optisk dataoverførsel.

Her skal vi også nævne begrebet USB-PD (eller Power Delivery som forkortelsen står for).

Hvis du skal lynoplade en telefon med en powerbank eller skal bruge en netadapter til din laptop, er det et interessant begreb. Det er denne teknologi, der understøtter den højere strømstyrke, og den bliver ofte angivet i stil med "USB-PD 45W" eller hvor mange watt (op til 100 W) enheden understøtter.

USB 3.2

I 2013 kom der så en ny version, der i begyndelsen kaldtes USB 3.1, men som senere skiftede navn til USB 3.2. Den gav mulighed for overførselshastigheder på op til 10 Gbit pr. sekund, altså en fordobling i forhold til den tidligere version.

USB 4

Nu er vi så kommet frem til i dag, og vi står faktisk foran endnu et stort skift.

De første elektronikprodukter med USB 4 forventes nemlig at komme på markedet i sidst i 2020 og altså i år. USB 4 kræver, at produkterne er udstyret med den nye stiktype USB-C (mere om det længere nede) og giver en overførselshastighed på hele 40 Gbit i sekundet.

Så ser vi nærmere på det fysiske USB-stik...

USB-A

USB-A er, hvad de fleste af os nok forstår ved et USB-stik. En plastic-kappe, der omslutter et rektangulært stik, der irriterende nok kun kan vendes på én måde (man ender næsten altid med at tage fejl...).

En interessant ting, du måske ikke har tænkt over før, er at der ikke findes nogen kabler med USB-A i begge ender. Hvorfor?

Simpelthen fordi det ikke er særlig brugbart. Hvis man skulle finde på at forbinde to computere med USB-A til hinanden på den måde, ville det i teorien kunne forårsage skader på begge enheder.

USB-B

USB-B er det lidt mere kvadratiske USB-stik, som du ofte finder i den anden ende af et kabel, når du for eksempel skal slutte en ekstern harddisk eller en printer til din computer. Men det er efterhånden blevet mere ualmindeligt, fordi andre tilslutningstyper er blevet mere populære.

Mini-USB og Micro-USB

En lidt ældre mobiltelefon, et digitalkamera, et par høretelefoner eller en medieafspiller. De har for det meste enten en Mini-USB-tilslutning eller et Micro-USB-stik.

De stik er lidt mindre og kan være svære at skelne fra hinanden, hvis man ikke kigger grundigt efter. Stiktypen kommer i nogen grad an på, hvor gammel den pågældende enhed er. Micro-USB har i flere år været det mest populære af disse to stik og anvendes ofte til eksempelvis smartphones og høretelefoner.

Mini- og Micro-USB fås i to udformninger, der kaldes Micro-A og Micro-B samt Mini-A og Mini-B.

USB-C

Velkommen til nutiden!

USB-C har lavet om på det meste, der var mindre godt ved det ældre stik. Det er lille og praktisk og kan tilsluttes med begge sider opad (eller nedad, alt efter hvad du vil kalde det). USB-C kan desuden bruges til at forbinde to enheder med samme type stik i begge ender af kablet.

USB-C er også et krav for at bruge den nye standard USB 4 (se ovenfor), der giver meget høje overførselshastigheder.

USB-C kan også benyttes som interface til Thunderbolt. Det er en standard til meget hurtig dataoverførsel, der normalt bruges til at overføre et billede fra en computer til en skærm. Det vil fremgå af specifikationen, hvis det understøttes. Det er altså ikke altid, at en USB-C-port også tæller understøttelse af Thunderbolt.

Flere og flere producenter bruger USB-C og vil med tiden fuldstændig erstatte de ældre stik.

Udrulningen går dog ikke vildt hurtigt, så hvis du i dag køber en moderne computer kun med USB-C-porte, kan du nemt havne i en situation, hvor du er nødt til at købe adaptere og dongles for at bruge ældre tilbehør.

Måske du også kan lide...